Den Almindelige Botanik

308 Kap. 34. Sekundær Tykkelsevæxt. trykkes saa stærkt af den omgivende, i Vinterens Løb revnede og tildels ind- tørrede Bark, som Sommer-Veddet af den friske. Denne Forklaring er dog urigtig. Efter Andre (Krabbe f.Ex.) findes saadanne Trykforskjelligheder ikke; men Plantens Vand- s- Q Fig. 308. Kileformet Udsnit af en femaarig Egegrens Ved (f). Paa Tværsnitsfladen [Q] sees Marven [m], 5 Aarringe med store Kar [g] i Vaar-Veddet og mindre Kar [sorte Punkter] i Sommer-Veddet. Brede [m1] og smalle Marvstraaler udstraale indefra udefter; nogle komme helt inde fra Marven. R, radialt Snit (»Spejlet«); de smallere og bredere vandrette Striber ere Parenkymstraalerne. De store og smaa Kar vise tydelig deres enkelte Led. De fine Punktrækker betegne Vedparenkym. T, Veddets Barkside. Marvstraalerne vise sig dels som korte, streg- formede Stænk, dels som brede, lodrette Striber. (Hem- pel & Wilhelm.) behov og stærke Saft- strømning i Vaartiden staaer i en ejendom- melig Korrelation til Veddannelsen. Afløves et Træ, synker Vand- forbruget med den synkende Fordamp- ning, og Sommer-Ved dannes; springerTræet ud paany, dannes Vaar-Ved paany. Aarringenes Bredde vexler hos samme Individ efter Væxtbe- tingelserne og Træets Alder. Den er i det Hele mindst under højere Breddegrader. Samme Aarring kan ligeledes have forskjel- lig Tykkelse. Paa Grene, der gaa mere eller mindre vandret ud, er den ene Side ofte stærkere udviklet end den anden, saa at Marven altsaa lig- ger excentrisk, enten nærmest Oversiden eller nærmest Under- siden; det første kal- des Hyponasli, det andet Epinasti[304A]. I ældre Stam- mer af visse Træ- arter indtræder der en Modsætning mel- lem det ældre (døde) Ved, Kj ær n e ved det, og det yngre (levende), Splinten, hvilken sidste omfatter faa Aarringe. Den beroer derpaa, at Kjærneveddet er haardere, tættere og mindre vandrigt; det kan ikke tjene som