Den Almindelige Botanik

Kap. 34. Sekundær Tykkelsevæxt. 307 B. Alt udenfor Inderbarken liggende henhører til den pri- mærke Bark, der her betegnes som Yd erbark, og Hudvævet. (Af Farmakognosierne betegnes disse sædvanlig som henholdsvis Mellembark og Yderbark.) Hud vævets Bygning og Funktion er omtalt Kap. 28. Y d e r b a r k e n s Opgaver ere især ernæringsfysiologiske. Dens Celler indeholde i Regelen Bladgrønt, hvorfor den ogsaa kaldes »den grønne Bark«. Dens op til Inderbarken grænsende Celler ere ofte meget stivelserige, særlig findes lier ofte en stivelserig Endodermis [300, S. 302]; rimeligvis samles der i den Stivelse til Brug for Celledannelsen i Kainbiet, og i det Hele maa der her paa Grænsen af Yder- og Inderbark foregaa et livligt Stofskifte, hvad der ogsaa sees af den Mængde Kalciumoxalat, som ofte aflejres her, hos mange af vore Træer i lange, lodrette Rækker af Kry- staller, der helt kunne udfylde Cellerne [195, S. 201]. Ogsaa Strænge af Bast eller af Kollenkym saavel som Stenceller findes i Yderbarken (S. 260, 261). I mange ældre Træer existerer der ingen Yderbark, fordi der er dannet Kork indenfor den og har kastet den af. 247. Aarringe. Væxten fortsættes ikke uafbrudt hos nogen fleraarig Plante; der indtræder i alle Klimater Tider (Vinter, Tørtid), i hvilke Væxtlaget standser sin Virksomhed, Da de Væv, der dannes, naar Virksomheden paany optages (i Vaaren), i Farve og øvrige Forhold ere forskjellige fra de sidst (indtil omtrent midt i August, da Væxten hos os standser) dannede, bliver Grænsen mellem de to Væxttider meget skarp, endog for det blotte Øje [303, 304, 306, 309, 310]; den aarlige Tilvæxt kaldes enAarriiig. I Veddet ere Aarringene i Regelen meget tydelige, i Inderbarken er dette næsten aldrig Tilfældet. Forskellighederne mellem den ene Aarrings Sommer-Ved og den andens Vaar-Ved ere især føl- gende: 1) Sommer-Veddets Celler ere mere sammentrykkede i radial Retning og 2) mere tykvæggede [303]. 3) Karrene (hos Løvtræerne) ere ofte talrige og store i Vaar-Veddet, saa at de kunne sees med blotte Øjne som store Porer, f. Ex. hos Eg [308], Ask o. A., smaa og snævre i Sommer-Veddet eller mangle helt i dette, der især dannes af Vedceller. Vaar-Veddet sørger først og fremmest for Stofledningen, Sommer-Veddet for Styrken af Stammen. Grunden til disse Aarringdannelser har man tidligere (Hugo de Vries) søgt i det forskjellige Tryk, som Veddet til de forskjellige Aars- tider skulde være udsat for. Det i Vaartiden dannede Ved skulde ikke 20*