Den Almindelige Botanik

306 Kap. 34. Sekundær Tykkelsevæxt. Alle til Ledningssystemet hørende Celler og Karrene staa i Forbindelse med hverandre, navnlig derved, at Vedparenkym altid omslutter og forbinder Karrene og i Regelen ogsaa Marvstraalerne [307], saa at Vedparenkymet danner et sammenhængende Maske- værk i det mekaniske System og bringer alle ledende Elementer i indbyrdes Forbindelse. Vedparenkymet fremtræder derfor ofte paa Tværsnit som tangentialt eller sjældnere radialt løbende Striber eller langstrakte Pletter mellem Parenkymstraalerne indbyrdes eller mellem disse og Karrene [306]. Disse parenkymatiske Celler ere hos vore Træer om Vinteren rige paa Stivelse eller Fedt, og rimeligvis tjene de i Væxttiden til Ledning af opløste Kulhydrater, navnlig Sukker, der ogsaa synes at kunne blive presset ind i Karrene, og, i alt Fald ved Løvspringstid, i disse løftet op i de voxende Blade. De indblandede Masser af Vedceller have nærmest mekanisk Betydning, men i visse Tilfælde synes de i det unge Ved ogsaa at kunne deltage i Stofledningen, og der gives tillige Övergångsformer mellem dem og Trakeiderne saavel som Vedparenkymcellerne; Funktionen er ikke altid en enkelt. Naaletræernes Trakeider ere f. Ex. baade Vandledningsorganer og Styrkeceller. En saadan Mellemform er Sanios „Ersatzfaser1*, d. e. tenformede, kort prosenkymatiske, temmelig tyndvæggede Celler, der fremgaa af udelte Kambiumceller, og „erstatte* Vedparenkymet. Ved Maceration af Veddet (se S. 196) kan dettes forskjellige Elementer isoleres. 3. Udenom Veddet følger et slottet (rørformet) Væxtlag ell. Kambium, livis ungdommelige, tyndvæggede og protoplasmarige Celler have den nævnte Opgave, at dele sig og afgive Celler indad og udad [Figg. S. 236, S. 272, S. 302, S. 303]. 4. Udenom Væxtlaget ligger Barken, der ofte’, lios træ- agtige Planter, netop paa Grund af Væxtlagets Natur, saa let løsnes fra Veddet. I Barken maa der adskilles følgende Lag. A. Inderbarken (»den sekundære Bark«) ligger inderst. Den omfatter det af Væxtlaget i Lediiingsstrængene og i de mellem- liggende Marvstraaler dannede Sivæv og Bast med de vandret- radiært løbende Marvstraaler. Sivæve.t bestaaer, som allerede an- ført S. 276, af Sirør med Følgecelfér og- Kambiform. Dets Opgave er især Ledningen af Æggehvidestoffer. Basten har der- imod rent mekaniske Opgaver, nemlig at beskytte Sivævet og give hele Stænglen Stivhed. Marvstraalerne maa antages at tjene ved den vandret-radiært gaaencle Saftstrømning, som senere omtales.