Den Almindelige Botanik

Kap. 34. Sekundær Tykkelsevæxt. 305 kel der og Kar og det dertil sig sluttende Vedparenkym ere nøje forenede med og blandede med Styrkevævets V e dce 11 er [307]. Veddets Celler ligge i radiære Rækker i Overensstemmelse med deres Oprindelse fra Væxtlaget; lios Naaletræerne forstyrres den regelmæssige Ordning ikke, fordi der ingen Kar dannes [303], men hos de Tokimbladede ville de ofte store Kar mere eller mindre forstyrre Regelmæssigheden [307]. Vandret gjennem Veddet løbe de primære og sekundære Maivstraaler. Vedparenkymet opstaaer 306 307 Fig. 305. Skematisk Billede af Marvstraalernes Løb og Udseende i en Træ- stamme. Q, Tværsnitfladen; R, radialt Længdesnit; T, den afbarkede Overflade af Veddet; m, Marvstraalerne. Fig. 306. Ælme-Ved i Tværsnit. I Begyndelsen af hver Aarring [i—i] store Vedkar. I den mørkere Grundmasse i Veddet ligge Tværbælter af Vedparenkym. m, Parenkymstraaler. (Frank.) Fig. 307. Tværsnit gjennem Veddet af Quassia amara. g, Kar; p, Vedparen- kym; f, Vedceller; m, Maivstraaler. (Reinke.) ved Tværdeling af de sædvanlige, lange Kambialceller, og dets Celler ligge derfor i lodrette Rækker [198 D, S. 207]. Marv- straalernes Celler ere næsten altid strakte i vandret, radial Ret- ning [307]; iøvrigt ligne de Vedparenkymets Celler. Baade hine og disse ere langstrakt prismatiské, svagt fortykkede, men for- vedede og forsynede med runde Porer [198 D, S. 207]. I Overens- stemmelse med Retningen for deres Længdeaxe maa man for- modentlig ogsaa antage, at Stofledningen gjemiem Marvstraalerne overvejende gaaer i radial, gjennem Vedparenkymet i lodret Retning. Almindelig Botanik. 3. Udg. 20