Den Almindelige Botanik

304 Kap. 34. Sekundær Tykkelsevæxt. Fig. 302. Skema af en tokimbladet Stængel i Tværsnit. Tykkelsevæxten er begyndt, d, Kambiet. 8 Karstrænge, mellem hvilke Marvstraalerne [c], a, Marv. .m 1 er i'crl f Fig. 303. Tværsnit af Granved paa Græn- sen af to Aarringe. w—w er Grænsen, f, Vaarved; h, det om Sommeren dannede Ved; m—m, Marvstraale. (Prantl.) Fig. 304. A, Tværsnit af en 4-aarig Linde- gren. B, et forstørret Stykke heraf, a, Kork; a—d, Bark; e, Væxtlaget; e—g, Veddet; Grænserne mellem de 4 Aarringe ere ved 1—1; h, Marv. (Schleiden.) Marvstraaler. Medens de primære Marvstraaler naa lige fra Marven til den pri- mære Bark, naa de fleste af disse kun fra et eller andet Punkt i Veddelen og til et tilsvarende Punkt i Sidelen; der opstaaer stadigt flere af dem, og en Gang dannede voxe de videre ligesom de primære. — Marvstraalernes Tykkelse er meget forskjellig; nogle Træer, som Bøg og Eg, have to Slags: meget brede, som ere mange Cellelag tykke og tydeligt sees med blotte Øje, og meget smalle; ligesaa er deres Højde forskjellig; paa Tværsnit vise de sig som smalle, ucl- straalencle Linier [Q i 305]; paa tangentiale Længdesnit, T, vise de sig som korte, streg- formede Stænk (hos Bøgen til- spidsede i begge Ender); paa det radiale Længdesnit, R, som smalle Striber eller Baand. Dette Snit kalde Snedkerne „Spejlet"; Bøgens Marvstraaler vise sig som glinsende, brunlige Baand paa dette. En ældre Stængel eller en Stamme af en af de nævnte Planter vil altsaa liave føl- gende Væv: 1. Inderst Marven [302], der er dannet af tyndvæggede Parenkymceller, som snart dø og ofte helt forsvinde. Den er ikke mægtigere i den gamle Stænge] end i den unge. 2. Om Marven en rør- formet Vedmasse, i hvil- ken Ledningsvævets Tra-