Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 34. Sekundær Tykkelsevæxt.
303
rørformet, paa (Tværsnit ring-
formet Væxtlag) gjennem hele
Stænglen. Væxtlagets Celler [300,
301] kj endes paa Stængeltvær-
snittet derpaa, at de ere ordnede
i radiale Rækker, hvilket hid-
rører derfra, at de fortrinsvis
dele sig ved Vægge, der gaa
tangentialt (lodret paa Radien);
fra Tiel til anden kan ogsaa en
radial Deling finde Steel, hvor-
ved nye Rækker opstaa.
Ved Væxtlag-Cellernes De-
linger dannes der nye Celler
baade udad og indad:
A, indenfor selve Strængens
Omraade 1) udadtil Celler, der
slutte sig til Sivævet og efter-
haanden omdannes til dettes
Celler og Sirør, og 2) indadtil
Celler, der paa lignende Maade
slutte sig til Veddet og i Regelen
ere meget regelmæssigt ordnede
i radiale Rækker (301, 303] og
B, mellem Strængene
voxer det derliggende Grund-
parenkym, de primære Marv-
straaler, paa lignende Vis ud-
adtil og indadtil ved Dannelsen
af nye Parenkymceller. Det
interfascikulære Væxtlag kan
dog ogsaa danne Ved indad og
Sivæv udad.
Ikke altid danner Væxt-
laget indenfor Strængene alene
disses ægte Ved- og Sivævele-
menter, men hist og her ogsaa
parenkymatiske, i radiale Baand
ordnede og sædvanlig radialt
strakte Celler: sekundære
e
Fig. 301. Del af et Tværsnit af en Fyrre-
stamme. k—e, Sivæv; 1,2,3: det yngste
Ved, hvis Trakeider udvikle Ringporer
paa Sidevæggene. Væxtlagets delingsdyg-
tige Lag er mærket i. m, Marvstraale.
(Strasburger.)