Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 34. Sekundær Tykkelsevæxt. 303 rørformet, paa (Tværsnit ring- formet Væxtlag) gjennem hele Stænglen. Væxtlagets Celler [300, 301] kj endes paa Stængeltvær- snittet derpaa, at de ere ordnede i radiale Rækker, hvilket hid- rører derfra, at de fortrinsvis dele sig ved Vægge, der gaa tangentialt (lodret paa Radien); fra Tiel til anden kan ogsaa en radial Deling finde Steel, hvor- ved nye Rækker opstaa. Ved Væxtlag-Cellernes De- linger dannes der nye Celler baade udad og indad: A, indenfor selve Strængens Omraade 1) udadtil Celler, der slutte sig til Sivævet og efter- haanden omdannes til dettes Celler og Sirør, og 2) indadtil Celler, der paa lignende Maade slutte sig til Veddet og i Regelen ere meget regelmæssigt ordnede i radiale Rækker (301, 303] og B, mellem Strængene voxer det derliggende Grund- parenkym, de primære Marv- straaler, paa lignende Vis ud- adtil og indadtil ved Dannelsen af nye Parenkymceller. Det interfascikulære Væxtlag kan dog ogsaa danne Ved indad og Sivæv udad. Ikke altid danner Væxt- laget indenfor Strængene alene disses ægte Ved- og Sivævele- menter, men hist og her ogsaa parenkymatiske, i radiale Baand ordnede og sædvanlig radialt strakte Celler: sekundære e Fig. 301. Del af et Tværsnit af en Fyrre- stamme. k—e, Sivæv; 1,2,3: det yngste Ved, hvis Trakeider udvikle Ringporer paa Sidevæggene. Væxtlagets delingsdyg- tige Lag er mærket i. m, Marvstraale. (Strasburger.)