Den Almindelige Botanik

302 Kap. 34. Sekundær Tykkelsevæxt. hører forholdsvis snart op. Hos Tokimbladede ogNaaletræer indtræder der senere en ny Tykkelsevæxt i Rod og Stængel, den sekundære, ved et eget Væxtlag (ell. Kambium) og fortsættes gjennem Plantens hele Liv. Intet Blad og i Regelen heller ikke Enkimbladedes og Karkryptogamers Stængler og Rødder have sekundær Tykkelsevæxt (»lukkede« Ledningsstrænge); i Samklang hermed ere Stænglerne hos disse Planter slanke og ugre- nede (jfr. S. 98), samt opnaa. hurtigt den Tykkelse og den Mægtighed af Ledningsbaiieriie, som de derpaa bevare hele Livet igjennem. Den Tykkelse, som en enkimbladet Plantes Stængel opnaaer (f. Ex. en Palmes), fremkommer derved, at den unge Stængels Parønkym tager Fig. 300. A, Tværsnit gjennem en Karstræng hos Solsikken (Helianthus). Det til- svarende Længdesnit S. 272. M, Marv; X, Ved; h, Vedceller; s—s' Skruekar og t—t, Porekar (de to længst tilhøjre ere netop anlagte). C, i ntrafascikulært Kam- bium; ic, in terfascikulært Kambium; P, Sivæv; sb, Sirør; b, Sejbast; e, stivelse- holdig Skede; R, Bark. (Prantl.) betydelig til i Tykkelse, indtil en bestemt Grænse; den ganske unge Palme opnaaer derfor forneden hurtig den samme Tykkelse som den udvoxede, mangeaarige Plante i clet Hele faaer. 245. Tykkelsevæxt i Tokiinbladedes og Naaletræers Stængler. S. 291 anførtes, at der mellem Ledningsstrængenes Sivæv og Ved opstaaer et intrafascikulært Væxslag, hvis Celler dele sig især ved perikline Vægge, og ved hvilket Strængene voxe i Tykkelse; men skal en regelmæssig og kraftig Tykkelsevæxt fremkomme, maa natur- ligvis ogsaa det mellem Strængene liggende Grundparenkym kunne voxe i Tykkelse. Dette skeer derved, at der tværs gjennem dette dannes et »interfascikulært« Væxtlag [300], der slutter sig op til det intrafascikulære, saa at der fremkommer et sluttet