Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 33. Bladets Anatomi.
301
vender opad, Sivævet nedad (se S. 291). Hos Planter med
koncentriske eller bikollaterale Stængelstrænge gaaer denne Byg-
ning i Bladene over i den kollaterale, i alt Fald i de allerfineste
Nerver. Hos Kukurbitaceerne ere dog selv disse bikollaterale [299].
Frie Ner ve en der ere af to Slags, dels de i Randen, navnlig
dens Tænder, endende, dels de i Nervenettets Masker blindt en-
dende. De første ende ofte i det S. 252 omtalte og afbildede, smaa-
cellede, farveløse, klare Væv (Epithem), over hvilket der ligger
Vandporer, og brede sig her penselformet ud, idet de ligesom løse
sig op i en Mængde korte Trakeider.
I de andre tager Vævenes Mægtighed af efterhaanden; Ner-
vernes Finhed bliver større, saa at de fineste kun dannes af korte
Trakeider og nogle langstrakte, æggehvideførende Celler; Sivævs-
elementerne høre i Regelen op lidt før Veddets [273; 299]. — Meget
ofte brede ogsaa de blinde Ender i Bladfladen sig ud i korte Tra-
keider med snævre, skrue- eller netformede Fortykkelser uden Sivævsele-
menter, og hos en Del Tørhedsplanter slutte nogle særligt store Tra-
keider sig til, som synes at være Reservoirer for Vand.
243. Skeder om Nerverne findes meget ofte, f. Ex. hos
Græsser og Halvgræsser. De ere to Slags, dels mekaniske, dels
stofledende. De af Bast og lignende Styrkevæv dannede Skeder ere
ofte, af de S. 263 fremstillede mekaniske Grunde, mægtigst paa Ner-
vernes Under- og Overside, saa at der paa de andre Sider bliver
Gjennemgang for de vandrende Stoffer. De ledende ere derimod
dannede af tyndvæggede Parenkymceller, som ere strakte stærkt
efter Nervernes Længderetning og følge med dem, dannende eet
Lag om dem. De følge med Nerverne ud til de fineste Forgre-
ninger. — Meget afvigende ere Naaletræernes Blade, idet der midt i
Bladet ligger en ugrenet Dobbeltnerve, omgiven af et ejendommeligt,
klart, tildels som Trakeider udstyret Parenkym, Transfusionsvævet, der
synes at erstatte de her manglende Nervegrene, og som sluttelig omgives af
en som Endodermis udstyret Skede. Det Hele gjør nærmest Indtryk af
en Centralcylinder med en mægtig Pericyke], omgiven af en Endodermis.
Kap. 34. Sekundær Tykkelsevæxt.
244. Alle unge, af Urparenkym opbyggede Organer voxe
ikke blot i Længde, men ogsaa i Tykkelse. Denne »primære«
Tykkelsevæxt foregaaer ikke i noget bestemt Lag, men overalt, og’