Den Almindelige Botanik

314 Kap. 35. Aandedrættet. Planterne udskille Kulsyre samtidig med, at de optage Ilt. I det nys beskrevne Apparat vil der derfor under Forsøget udskilles et hvidt Bundfald (kulsur Baryt) i Luden [c], og i dette Bundfald indeholdes langt mere Kulsyre end den forsvindende Mængde, der oprindelig fandtes i den indesluttede Luft. Kulsyre- dannelsen skeer paa Bekostning af Plantestofferne, som iltes, især til Kulsyre og Vand. Aandedrættet maa da stedse med- føre et Stoftab. Kulsyre-Udskilningen og Iltoptagelsen foregaa uafbrudt, saalænge Planten lever. Ved Døden standser Aandedrættet der- imod strax. — Snart indtræder dog Forraadnelse, eller der be- gynder maaske rent kemiske Iltninger af Plantestofferne, ved hvilke Processer der atter kan bruges Ilt og dannes Kulsyre. Allerede Italieneren Malpighi (1687) vidste, at Frø kræve Luft for at spire; Svenskeren Sclieele (Iltens Opdager) paaviste, at del er Ilten, som her optages, medens Kulsyre udskilles (1777). Ved Ingen- houss’ (1786) og Saussures (1804) samt andre Arbejder fra Aarhun- dredets Begyndelse blev Aandedrættets almene Forekomst hos Planterne fastslaaet og Modsætningsforholdet mellem denne Proces og Kulsyre- Assimilationen forstaaet. Liebigs urigtige Opfattelse af Planternes Kul- syre-Udskilning som en Slags Filtration fra Jorden af dennes Kulsyre (1840) var et Tilbageskridt, som dog ikke satte dybe Spor og navnlig ganske overvandtes efter Garreau’s Arbejder (1851) og Sachs’s Fremstil- linger (1865). 252. Under ens ydre Betingelser er Aandedrættets Liv- lighed forskj elligt for forskjellige Arter, og for samme Art i for- skj ellige Ud vi klingstrin. Med Hensyn til Arten gjælder som sædvanlig Regel, at der til et livligt Aandedræt svarer et vel udviklet G-jennemluftnings- System. Saaledes liave Planter med tykke kjødede Blade og Stængler (f. Ex. Aloer, Kaktus o. 1.) sædvanligt et mindre livligt Aandedræt. Med Hensyn til Udviklingstrin gjælder, at unge, i rask Ud- vikling værende Dele (unge Skuel, Blomster, unge Frugter, Kim- planter o. s. v.) aande livligst. Ældre, udvoxne Organer aande mindre stærkt; svagest er Aandedrættet hos hvilende Organer (Knolde, Log, Rodstokke o. s. v. i Hvileperioden). Følgende Tabel giver nogle Exempler paa Aandedrættets Livlighed hos forskjellige Planter og Plantedele. Til Sammenligning er anført nogle Tal fra Dyreriget, gjældende for alm. Stuetemperatur.