Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 35. Aandedrættet.
315
Et Kilogram levende Vægt af: ved Tempe- ratur af optager pr. Time Milligram Ilt udskiller pr. Time Milligram Kulsyre
Hvede-Kimplanter c. 8 Dage gi 17 Gr. 286 378
Umodne Valmuefrugter ..: 20 - 214 446
Champignon-Paddehat 20 - 439 334
Neriumblade i Mørke 18 - 177 226
Hvilende Kartoffelknolde . 20 - 5 å 8 7 å 10
Oldenborrer 1019 1131
Menneske (Mand) 461-G01 535-717
Frøer 63-104 45-81
Disse Tal kunne ikke gjøre Fordring paa almen, ubetinget Gyldig-
hed, da individuelle Forhold ogsaa paavirke Aandedrættets Livlighed
noget. Men Tallene vise, at Planternes Aandedræt ingenlunde altid er
svagere end Dyrenes.
253. Ydre Forholds Indflydelse paa Aandedrættets Liv-
lighed kan være meget betydelig. Særlig gjælder dette Tempe-
raturen og Fugtighedsgraden i Plantens Omgivelser; end-
videre Belysningsforholdene og Lufttrykket. Fremdeles
kan anføres, at Beskadigelser paavirke Aandedrættet.
a. Temperaturen. Ved Varmegrader saa lave, at Væd-
skerne i Planten ville fryse, foregaaer intet paaviseligt Aandedræt.
Det samme er Tilfældet ved Temperaturer saa høje, at Planten
gaaer til Grunde. Mellem disse Grænser, altsaa ved Temperaturer,
i hvilke Plantens Livsvirksomhed, overhovedet er mulig, forøges
Aandedrættets Livlighed, naar Temperaturen stiger. Forholdet er
dog ikke et simpelt, men Aandedrættets Livlighed tiltager for-
holdsvis meget stærkere end Temperaturen (Riscliawi, Pedersen-o. A.).
— At Plantedele (f. Ex. Frugter, Knolde o. s. v.), der ønskes holdte
længere Tid friske, men dog med saa lidt Svind som muligt, bør op-
bevares kjøligt, forstaaes af det foregaaende.
b. Fugtighedsforhold. Synker Vandmængden i en
Plantedel ned under en vis Grad, vil Aandedrættet, saa vel som
hele det øvrige Stofskifte, ophøre eller dog næsten staa stille.
Plantedelen vil da dø eller henfalde i Dvale (f. Ex. Frø, Mos-
planter, Likener, mange Alger, Bakterier o. s. v.). Dette skyldes
især Formindskelsen af Protoplasmaets Vand-Indhold; for at være
i fuld Livsvirksomhed maa Protoplasmaet indeholde en betydelig
Vandmængde. — Lufttørret Korn har dog en ikke aldeles forsvindende,
i store Beholdninger let paaviselig Kulsyre-Udskilning. En ringe Vand-
Tilførsel forøger her Aandedrættet stærkt og giver tilmed Skimmelsvampe