Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
316
Kap. 35. Aandedrættet.
gunstigere Betingelser, hvorfor Vigtigheden af Kornvarers tørre Op-
bevaring er indlysende.
Er Jordbundens Fugtighed saa stor, at Jordluften fortrænges,
kan der indtræde alvorlige Sygdomme lios Rødderne. Om Sump-
planters Forhold se S. 319.
c. Belysning har ikke stor direkte Betydning ved Aande-
drættet; unge, ikke-grønne Plantedele aande svagere i Lys end i
Mørke. Lysets særlige Virkning- paa grønne Plantedele omtales
i Kap. 36.
d. Luftens Indflydelse. Det frie Kvælstof i Atmos-
færen paavirker slet ikke Aandedrættet; men har Betydning ved
at fortynde Ilten. En Luftblanding, der istedetfor Kvælstof inde-
holder f. Ex. Brint eller en anden uskadelig Luftart, forholder sig
ni. H. t. Aandedrættet ganske som almindelig atmosfærisk Luft.
I denne udgjor Ilten c. Vs af det hele Rumfang. Men selv om
Ilten af en eller anden Grund fortyndes yderligere, ja endog saa
meget, at den kun udgjør c. Vioo af det hele Luft-Rumfang, vil
det i Regelen ingen Indflydelse have, naar blot Luftfornyelsen
skeer tilstrækkelig livligt. Ren Ilt, eller meget iltrig Luft,
virker efter nogen Tids Forløb dræbende paa Planterne, skjønt
Aandedrættets Livlighed knap tiltager. At Aandedrættet saaledes
— i Modsætning til Forbrændinger i Almindelighed — ikke bliver
livligere i ren Ilt, viser, at de Processer i Planten, der yttre sig
ved Aandedrættet, ikke maa opfattes som simple Iltninger af
Plantestofferne.
Mangler fri Ilt i den Luft, der omgiver Planten, eller bringes
denne i lufttomt Rum, saa kan der selvfølgelig ikke foregaa nogen Op-
tagelse af Ilt. Trods dette vedbliver Planten i alt Fald nogen Tid at
udskille Kulsyre. Kulsyredannelse ved Plantestoffers Omsætning uden fri
Ilts Medvirkning er naturligvis kun mulig, idet der samtidig med Kul-
syren, der jo er iltrigere end Plantestofferne, opstaaer Forbindelser, der
ere iltfattigere end de oprindelige Plantestoffer. Hos de højere Planter
og hos talrige Svampe og andre lavere Planter dannes der ved Iltmangel,
foruden Kulsyren, navnlig Alkohol som det iltfattige Stof (Muntz, Bre-
feld). Efterhaanden aftager Alkohol- og Kulsyredannelsen, idet Planten
svækkes; Planten døer tilsidst, hvorefter forskjellige Forraadnelsesprocesser
sædvanlig indtræde. Jo fattigere en Plante eller Plantedel er paa Sukker
eller paa Kulhydrater, der let omdannes hertil, desto mindre Kulsyre
dannes der, naar fri Ilt mangler, og desto mindre modstandsdygtig over-
for Iltmangel synes Planten at være. Hos talrige Svampe fremtræder
dette Sukkerarternes ejendommelige Forhold meget iøjnefaldende. Saa-
ledes dø f. Ex. visse Skimmelsvampe hurtigt, naar Ilt unddrages dem —
med mindre de leve i en sukkerholdig Næringsvædske (Diakonow o. A.).