Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
316 Kap. 35. Aandedrættet. gunstigere Betingelser, hvorfor Vigtigheden af Kornvarers tørre Op- bevaring er indlysende. Er Jordbundens Fugtighed saa stor, at Jordluften fortrænges, kan der indtræde alvorlige Sygdomme lios Rødderne. Om Sump- planters Forhold se S. 319. c. Belysning har ikke stor direkte Betydning ved Aande- drættet; unge, ikke-grønne Plantedele aande svagere i Lys end i Mørke. Lysets særlige Virkning- paa grønne Plantedele omtales i Kap. 36. d. Luftens Indflydelse. Det frie Kvælstof i Atmos- færen paavirker slet ikke Aandedrættet; men har Betydning ved at fortynde Ilten. En Luftblanding, der istedetfor Kvælstof inde- holder f. Ex. Brint eller en anden uskadelig Luftart, forholder sig ni. H. t. Aandedrættet ganske som almindelig atmosfærisk Luft. I denne udgjor Ilten c. Vs af det hele Rumfang. Men selv om Ilten af en eller anden Grund fortyndes yderligere, ja endog saa meget, at den kun udgjør c. Vioo af det hele Luft-Rumfang, vil det i Regelen ingen Indflydelse have, naar blot Luftfornyelsen skeer tilstrækkelig livligt. Ren Ilt, eller meget iltrig Luft, virker efter nogen Tids Forløb dræbende paa Planterne, skjønt Aandedrættets Livlighed knap tiltager. At Aandedrættet saaledes — i Modsætning til Forbrændinger i Almindelighed — ikke bliver livligere i ren Ilt, viser, at de Processer i Planten, der yttre sig ved Aandedrættet, ikke maa opfattes som simple Iltninger af Plantestofferne. Mangler fri Ilt i den Luft, der omgiver Planten, eller bringes denne i lufttomt Rum, saa kan der selvfølgelig ikke foregaa nogen Op- tagelse af Ilt. Trods dette vedbliver Planten i alt Fald nogen Tid at udskille Kulsyre. Kulsyredannelse ved Plantestoffers Omsætning uden fri Ilts Medvirkning er naturligvis kun mulig, idet der samtidig med Kul- syren, der jo er iltrigere end Plantestofferne, opstaaer Forbindelser, der ere iltfattigere end de oprindelige Plantestoffer. Hos de højere Planter og hos talrige Svampe og andre lavere Planter dannes der ved Iltmangel, foruden Kulsyren, navnlig Alkohol som det iltfattige Stof (Muntz, Bre- feld). Efterhaanden aftager Alkohol- og Kulsyredannelsen, idet Planten svækkes; Planten døer tilsidst, hvorefter forskjellige Forraadnelsesprocesser sædvanlig indtræde. Jo fattigere en Plante eller Plantedel er paa Sukker eller paa Kulhydrater, der let omdannes hertil, desto mindre Kulsyre dannes der, naar fri Ilt mangler, og desto mindre modstandsdygtig over- for Iltmangel synes Planten at være. Hos talrige Svampe fremtræder dette Sukkerarternes ejendommelige Forhold meget iøjnefaldende. Saa- ledes dø f. Ex. visse Skimmelsvampe hurtigt, naar Ilt unddrages dem — med mindre de leve i en sukkerholdig Næringsvædske (Diakonow o. A.).