Den Almindelige Botanik

Kap. 35. Aandedrættet.. 317 1 saa Fald kunne de fortsætte Livet, idet de danne større eller mindre Mængder Alkohol og Kulsyre m. m. Stofomdannelserne uden Ilt kaldes Selvgjæring (eller „intramoleky]ært“ Aandedræt), naar de finde Sted lios Planter, der tære paa Næringsforraadene i deres egne Væv, saaledes som det f. Ex. er Tilfældet med de højere Planter. Livsvirksomheden uden Ilt hos Planter, der leve i eller paa organiske Stoffer, saasom Bak- terier, Gjærsvampe o. a., afhandles nærmere i Kapitel 42. Den atmosfæriske Lufts procentvis ringe Indhold af Kul- syre har ingen Virkning paa Aandedrættet. Stiger imidlertid Kulsyremængden op over nogle faa Procent, f. Ex. hvis Planterne staa i afspærret Luft (grønne Planter tillige i Mørke, sml. nedenfor), vil Aandedrættets Livlighed, aftage. e. Beskadigelser af Planterne. Naar Grene, Blade (i Mørke), Rødder o. a. Organer, der ikke ere særligt rige paa Forraadsstoffer, undersøges efter at være afskaarne fra Moder- planten, saa viser det sig ofte, at deres Aandedræt aftager temmelig hurtigt, længe inden de iøvrigt lide Skade. Dette synes at være betinget af manglende Næringstilførsel. Men ogsaa Beskadigelser som saadanne kunne have Indflydelse. Snitsaar, Overhudens Fjernelse o. 1., medføre ofte en betydelig Forøgelse af Aande- drættets Livlighed. — Man har troet, at dette skyldtes Luftens lettede Adgang til Cellerne; men denne Forklaring er ikke almen gyldig. Gjøres saaledes dybe Indsnit i Kartofler og lukkes Snitrandene derpaa atter lufttæt f. Ex. med Lak, saa forbruge de saarede Kartofler ikke desto mindre flere Gange saa megen Ilt som de usaarede. Man har her med Pirringsfænomener at gjøre. (Böhm). 254. Stofomdannelserne ved Aandedrættet. Det vides ikke, hvorledes Plantestofferne langsomt iltes under de Stofomdan- nelser, der yttre sig ved Aandedrættet. Derimod kan det let iagttages, at forskjellige Plantestoffer, saasom Æggehvidestoffer, Fedtstoffer og Kulhydrater, aftage i Mængde, medens Aande- drættet gaaer for sig, og at der samtidig dannes iltrigere Stoffer, nemlig først og fremmest Kulsyre og Vand, samt tillige orga- niske iltrige Stoffer, f. Ex. Plantesyrer, Asparagin o. a. Alle disse og lignende Stofomdannelser, ved hvilke altsaa Plantestoffer sønderdeles under mere eller mindre vidtgaaende Iltning, kaldes Nedbrydningsprocesserne i Stofskiftet. Dersom man vil undersøge Nedbrydningen hos grønne Planter, maa disse anbringes i Mørke, da Lyset fremkalder Kulsyre-Assimilation, som ganske kan skjule Nedbrydningsprocesserne.. Lettest iagttages Nedbryd- ningsprocesserne hos endnu ikke grønne Kimplanter, hvor disse