Den Almindelige Botanik

326 Kap. 36. Kulsyre-Assimilationen og dens Væv. kjendes disse Steder let paa den manglende Reaktion. — Ogsaa i andre Plantedele er der ofte Grønvæv, som overhovedet findes overalt, hvor der er Mulighed for Kulsyre-Assimilation. Hos Stængler er der sædvanlig kun i Barken Grønvæv, der ofte her maa dele Plads med Kollenkym og andet Styrkevæv [Figg. S. 260, 261], der som omtalt S. 263 ogsaa maa henlægges til Omkredsen. Hos Saft- planter som Husløg (Sempervivum), JEcheveria, Kakteer, Agaver o. s. v., danner Grøn vævet et tyndt Lag omkring det saftige Væv i Bladets eller Stænglens Indre [321]. I mange unge Frugter findes et eller flere Lag Grønceller, der omgive hele Frugtens In- dre, eller danne særlige Kapper udenom Frøene, eller ogsaa findes i selve Frøenes Omkreds. Disse Grønvæv assimilere af den Kul- syre, der dannes i Frugtens indre Dele, især ved de unge Frøs meget livlige Aandedræt, og tilbagevinde, saaledes en Del af det ved Aandedrættet foranledigede Stoftab. Kulsyren fra den ydre Luft spiller derimod ingen Ro]le for disse »regenererende« Grøn- væv, der ligge niere eller mindre dybt under Overhuden, som til- med oftest mangler Spalteaabninger [316]. Ogsaa omkring Led- ningsstrænge og i andre Tilfælde kan man finde indre Grønvæv med tilsvarende Funktion. 361. Bladgrøntlegemers Bevægelser. At udnytte Lyset, men dog undgaa skadelig stærk Belysning, ere Bladgrøntlegemernes vigtige Opgave, der løses ved Bevægelser, navnlig Drejninger, Vandringer eller Formforandringer. A. Drejning. Det pladeformede Bladgrøntlegeme i Cellerne i Traadalgen Mesocarpus [176, S. 180] vender i svag Belysning Fladen mod Lyset (Fladestilling), ved stærk Belysning kan det i Løbet af faa Minutter drejes saaledes om, at det nu vender Kanten mod Lyset (Profilstilling), og ved middelstærke Belys- ninger er det i Stand til at indtage alle mellemliggende skraa Stillinger: det regulerer paa denne Maade selv sin Belysning. B. Vandringer. Grønkornene i Bladenes Svampvæv, i hele Bladkjødet hos enklere byggede Blade, f. Ex. Elodea, i mange Mosblade og i det Hele taget i niere isodiametriske Grønceller samle sig, naar de udsættes for spredt, mildt Lys, paa de Dele af Cellevæggen, der staa vinkelret paa Belysningsretningen [317 A, 318 A], men vandre, naar Planten bliver direkte beskinnet af Solen, ned paa de Vægdele, der vende Kanten mod Lyset [317 B, 318 B]. I første Tilfælde indtage altsaa ogsaa de en Fladestilling, i hvilken de saa meget som muligt frembyde sig til Belysning. I