Den Almindelige Botanik

Kap. 36. Kulsyre-Assimilationen og dens Væv. 327 sidste Tilfælde haves en Profilstilling, der beskytter mod det stærke Lys. C. Formförändring. I Palissadeceller findes Grønkornene sædvanlig kun paa Sidevæggene, og kunne ej heller alle faae Plads paa Tværvæggene [Figg. S. 300]; de indtage altsaa stadig en Profil- stilling. Palissadecellerne ere da ogsaa nærmest tilpassede til stærkt Lys. Dog ere Grønkornene i Stand til i ikke uvæsentlig Grad at rette sig efter Belysningen: i svagt Lys buge de sig halv- 318 Fig. 317. Skema af Grønkornenes Vandring. Pilene angive Lysretningen. A, cn svagt belyst Celle: Grønkornene i Fladestilling; B, stærkt belyst: Profilstil- ling. (Tildels efter Stahl.) Fig. 318. Tre Celler af Oxalis Acetocella s Bladkjød (Svampparenkym), seete ovenfra. A viser Grønkornenes Lejring ved svag Belysning; B ved stærk Be- lysning, og C, naar Cellen nogen Tid har været stærkt belyst; Grønkornene hobe sig sammen i Hjørnerne af Cellen. (Frank.) Fig. 319. To Palissadeceller, seete ovenfra. A i svagt, B i stærkt Lys. (Stahl). kugleformet — eller endnu stærkere — frem i Cellerummet [319 A], i stærk Belysning blive de fladere og bredere, og trykke sig saa- ledes mere ind til Væggen [319 B]. Det let iagttagelige Forhold, at mangfoldige Blade ere lyse- grønne, naar Solen skinner paa dem, men i Løbet af faa Minutter blive mørkegrønne, naar man skygger for dem, beroer just paa de under B og C nævnte Bevægelser af Grønkornene og maa ikke forvexles med Lysets blegende Virkning paa Farvestoffet.