Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
328
Kap. 36. Kulsyre-Assimilationen og dens Væv.
262. Løvbladenes Stilling- til Lyset. Ikke blot Grønkornene
udfore Bevægelser i Afhængighed af Lyset, men ogsaa Bladet
som Helhed kan i mange Tilfælde, i alt Fald saa længe det er
ungt, udføre Bevægelser, saaledes at Bladpladerne frembyde den
størst mulige Flade til Lyset, naar dette er svagt, men i stærkt
Lys vende Kanten til. Disse Bevægelser skildres dog bedst i
Sammenhæng med Planternes andre Bevægelser, sml. 7de Afsnit.
De færreste udvoxne Blade ere i Stand til Bevægelser,
men indtage en fast Lys stillin g, nemlig saaledes, at Bladpla-
dens Overside som Regel vender mod den Side, hvorfra det stær-
keste spredte Lys er kommen til Bladene under deres Ud-
vikling. De forskj elligste Grene vise Exempler herpaa, og den
S. 41—52 nærmere omtalte Forskjel mellem radiære og dorsiven-
trale Skud staaer i de allerfleste Tilfælde i nøje Forbindelse med
Belysningsforholdene, sml. Fig. 54, S. 47; 58, S. 48; 59, S. 49.
Naar Belysningen i det Hele er stærk, ville Bladene i den faste
Lysstilling dog danne niere eller mindre spidse Vinkler med Lys-
retningen, f. Ex. Ædelgranens vandrette Grene [58, S. 48] have
Bladene fladt udbredte, dersom de udvikles i mildt Lys; men
har stærkt Lys hersket under Bladenes Udvikling, ville de have
en mere opad rettet fast Stilling, saa at Lyset altsaa falder skraat
ind paa Pladerne og derfor kun i ringere Grad paavirker dem. Lys-
stillingen er saaledes forskjellig efter de herskende Belysningsfor-
hold; paa selv samme Træ kan dette ofte iagttages ved Sammen-
ligning af de stærkest belyste Skud med de svagest belyste. Tal-
rige andre Exempler kunde anføres; her blot følgende: hos Juni-
perus, Calluna o. A., ligeledes hos radiære Skud af Abies og Picea,
ere Bladene korte og tiltrykte paa solrige Steder, længere og ud-
staaende paa mindre belyste. Mange stærkt delte Blade blive i
stærkt Lys uordentlig krusede, idet Afsnittene fra den lige ud-
staaencle Midtribbe rettes noget mere opad end i mildt Lys (f. Ex.
Tanacetum, Tidsler, Umbelliferer in. fl.). I vor Flora er dog i det
store Hele Planter med fladt udbredte Blade hyppigst, men alle-
rede i Middelhavslandene og endnu niere i tørre tropiske Egne
samt i Stepper og Savanner træffer man en stor Mængde Arter
med lodret eller næsten lodret stillede Blade.
Mærkelige Exempler paa fast Lysstilling frembyde de saa-
kaldte Kompasplanter. Naar disse udvikles i stærkt Sollys paa
aabne Steder, have de nemlig deres Bladplader stillede lodret og i
Meridianen, idet de paa Plantens Øst- og Vestside staaende Blade