Den Almindelige Botanik

328 Kap. 36. Kulsyre-Assimilationen og dens Væv. 262. Løvbladenes Stilling- til Lyset. Ikke blot Grønkornene udfore Bevægelser i Afhængighed af Lyset, men ogsaa Bladet som Helhed kan i mange Tilfælde, i alt Fald saa længe det er ungt, udføre Bevægelser, saaledes at Bladpladerne frembyde den størst mulige Flade til Lyset, naar dette er svagt, men i stærkt Lys vende Kanten til. Disse Bevægelser skildres dog bedst i Sammenhæng med Planternes andre Bevægelser, sml. 7de Afsnit. De færreste udvoxne Blade ere i Stand til Bevægelser, men indtage en fast Lys stillin g, nemlig saaledes, at Bladpla- dens Overside som Regel vender mod den Side, hvorfra det stær- keste spredte Lys er kommen til Bladene under deres Ud- vikling. De forskj elligste Grene vise Exempler herpaa, og den S. 41—52 nærmere omtalte Forskjel mellem radiære og dorsiven- trale Skud staaer i de allerfleste Tilfælde i nøje Forbindelse med Belysningsforholdene, sml. Fig. 54, S. 47; 58, S. 48; 59, S. 49. Naar Belysningen i det Hele er stærk, ville Bladene i den faste Lysstilling dog danne niere eller mindre spidse Vinkler med Lys- retningen, f. Ex. Ædelgranens vandrette Grene [58, S. 48] have Bladene fladt udbredte, dersom de udvikles i mildt Lys; men har stærkt Lys hersket under Bladenes Udvikling, ville de have en mere opad rettet fast Stilling, saa at Lyset altsaa falder skraat ind paa Pladerne og derfor kun i ringere Grad paavirker dem. Lys- stillingen er saaledes forskjellig efter de herskende Belysningsfor- hold; paa selv samme Træ kan dette ofte iagttages ved Sammen- ligning af de stærkest belyste Skud med de svagest belyste. Tal- rige andre Exempler kunde anføres; her blot følgende: hos Juni- perus, Calluna o. A., ligeledes hos radiære Skud af Abies og Picea, ere Bladene korte og tiltrykte paa solrige Steder, længere og ud- staaende paa mindre belyste. Mange stærkt delte Blade blive i stærkt Lys uordentlig krusede, idet Afsnittene fra den lige ud- staaencle Midtribbe rettes noget mere opad end i mildt Lys (f. Ex. Tanacetum, Tidsler, Umbelliferer in. fl.). I vor Flora er dog i det store Hele Planter med fladt udbredte Blade hyppigst, men alle- rede i Middelhavslandene og endnu niere i tørre tropiske Egne samt i Stepper og Savanner træffer man en stor Mængde Arter med lodret eller næsten lodret stillede Blade. Mærkelige Exempler paa fast Lysstilling frembyde de saa- kaldte Kompasplanter. Naar disse udvikles i stærkt Sollys paa aabne Steder, have de nemlig deres Bladplader stillede lodret og i Meridianen, idet de paa Plantens Øst- og Vestside staaende Blade