Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 36. Kulsyre-Assimilationen og dens Væv.
329
Fig. 320. Tværsnit af Bøge-
blade. A, Solblad; B, Skygge-
blad. (Stalil.)
have bøjet sig opad og ind mod Stænglen, de paa Nord- og Syd-
siden derimod foretaget en Vridning i Bladgrunden. I vor Flora
findes af Kompasplanter Lactuca Scariola, som, naar den udvikles
i mildere Lys, faaer vandret udbredte Blade.
I alle disse Stillinger til Lyset seer man tydeligt det samme
Princip som ved Grønkornenes Bevægelser: ved mere eller mindre
gjennemførte Profilstillinger opnaa Bladene Beskyttelse mod stærkt
Lys, ved Fladestillinger opnaaes det at udnytte svagere Lys paa
bedste Maade. At Plantedelene trænge til Beskyttelse mod stærkt
Lys af forskjellige Grunde, vil senere
blive omtalt, ligesom ogsaa andre Be-
skyttelsesmidler.
263. Lysets Indflydelse paa Løv-
bladenes anatomiske Bygning er meget
stor. Da stærk Bestraaling næsten al-
tid er ledsaget af Tørhed i Luften, eller
dog vil fremkalde forøget Fordampning
fra Plantedelene, er det yderst vanske-
ligt at holde Virkningerne af stærkt
Lys og Tørke (resp. Fordampning) ude
fra hinanden. Lysets Indflydelse paa
Bladkjødets hele Beskaffenhed fremgaaer
især af Følgende:
1. Palissadecellerne optræde hos
dorsiventrale Blade [298, 299, S. 300]
altid paa den mod Lyset vendende Side.
De faae Lyset fra første Haand; det
nedenunder liggende Svampparenkym
med sine Cellers Evne til at lade Grøn-
kornene indtage Fladestilling, er aaben-
bart tilpasset til den svagere Belysning,
som det modtager. At hele Skud kunne blive dorsiventrale med
Palissadevæv paa Lyssiden sees f. Ex. hos Thuja og Thujopsis.
2. Palissaclevævet faaer større Mægtighed hos Blade, der ud-
vikles i stærkt Lys (Solblade), end hos Blade af samme Art,
der udvikles i svagere Lys (Skyggeblade). Det iagttages hos
mangfoldige Planter, især Tokimbladede, f. Ex. Bøgen (Fagus).
Modsætningen mellem Sol- og Skyggeblade viser sig deri, at Skygge-
bladene [320 B] ere tyndere, dannede af færre Cellelag, Palissaderne
ere ikke typisk udviklede, der findes forholdsvis talrige og store