Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
330
Kap. 36. Kulsyre-Assimilationen og dens Væv.
Intercellulær-Rum, og Overhudens Cellevægge ere tynde. Solbla-
dene [320 A] ere derimod tykkere end Skyggeblade af samme Art,
idet der er flere Cellelag og da især Palissadeceller, som tilmed
ere højere end hos Skyggebladene, der er mindre Intercellulær-
Rum, og Overhudens Vægge ere tykkere og stærkere kutiniserede.
Fig. 298, S. 300 viser en Mellemform mellem So]- og Skyggeblacl.
Mange Arter ere saa plastiske, at de kunne tilpasse deres Blade
efter Forholdene, saaledes netop Bøgen, der derved har kunnet op-
naa store Fordele i sin Konkurrence med Egen. Lactuca Scariolas
Solblade (sml. S. 329) have isolateral Bygning med Palissader paa
begge Sider, Skyggebladene have endog næsten kun Svampparenkym.
Det er naturligvis ikke de gamle Blade, der tilpasses efter Belys-
ningen, men de endnu ikke udvoxede. Hos Plantearter, der høre
hjemme paa skyggefulde, fugtige Steder, f. Ex. Oxalis Acetosélla,
de fleste Bregner o. fl. A.,
have Bladene ganske
Skyggeblades Bygning,
ja Palissader mangle ofte
helt, og slige Planter
kunne ikke trives paa
solbelyste Steder. Sted-
segrønne Planters Blade
have sædvanlig stærkt
udviklet Palissadevæv
Fig. 321. Tværsnit af et lodret staaende Blad af
Asphodelus luteus. p, Palissader; s, Svampvæv; o,
den morfologiske Overside; u, Undersiden. (Frank.)
og i det Hele taget Sol-
blades Karakter, hvilket vistnok staaer i Forbindelse med, at de
under Vinteren eller Tørtiden, naar de løvfældende Arter kaste
Løvet, ere udsatte for stærk Fordampning.
3. Endelig sees Lysets Virkning ogsaa deri, at lodret eller
opret stillede Bladplader som Regel ere is o laterale [321] og ofte
alene have Palissadevæv, der findes ligeligt fordelt paa begge
Sider, f. Ex. Lactuca Scariola, Eucalyptus glöbulus, samt Fyllodier.
Ogsaa Hudvævet er hos isolaterale Blade ens paa begge Sider.
Midten af slige Blade indtages i mange Tilfælde af et storcellet,
bladgrøntfattigt, ofte endog- helt som Vandvæv uddannet Parenkym.
Nerverne ligge oftest paa Grænserne af dette, op til Palissade-
vævet [321]. Forskjellen mellem dorsiventrale og isolaterale Blades
Bygning maa søges forklaret derved, at det dorsiventrale Blad er
ensidigt belyst, medens det isolaterale er alsidig belyst. Om Palis-
sader hos Stængler se S. 325.