Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
330 Kap. 36. Kulsyre-Assimilationen og dens Væv. Intercellulær-Rum, og Overhudens Cellevægge ere tynde. Solbla- dene [320 A] ere derimod tykkere end Skyggeblade af samme Art, idet der er flere Cellelag og da især Palissadeceller, som tilmed ere højere end hos Skyggebladene, der er mindre Intercellulær- Rum, og Overhudens Vægge ere tykkere og stærkere kutiniserede. Fig. 298, S. 300 viser en Mellemform mellem So]- og Skyggeblacl. Mange Arter ere saa plastiske, at de kunne tilpasse deres Blade efter Forholdene, saaledes netop Bøgen, der derved har kunnet op- naa store Fordele i sin Konkurrence med Egen. Lactuca Scariolas Solblade (sml. S. 329) have isolateral Bygning med Palissader paa begge Sider, Skyggebladene have endog næsten kun Svampparenkym. Det er naturligvis ikke de gamle Blade, der tilpasses efter Belys- ningen, men de endnu ikke udvoxede. Hos Plantearter, der høre hjemme paa skyggefulde, fugtige Steder, f. Ex. Oxalis Acetosélla, de fleste Bregner o. fl. A., have Bladene ganske Skyggeblades Bygning, ja Palissader mangle ofte helt, og slige Planter kunne ikke trives paa solbelyste Steder. Sted- segrønne Planters Blade have sædvanlig stærkt udviklet Palissadevæv Fig. 321. Tværsnit af et lodret staaende Blad af Asphodelus luteus. p, Palissader; s, Svampvæv; o, den morfologiske Overside; u, Undersiden. (Frank.) og i det Hele taget Sol- blades Karakter, hvilket vistnok staaer i Forbindelse med, at de under Vinteren eller Tørtiden, naar de løvfældende Arter kaste Løvet, ere udsatte for stærk Fordampning. 3. Endelig sees Lysets Virkning ogsaa deri, at lodret eller opret stillede Bladplader som Regel ere is o laterale [321] og ofte alene have Palissadevæv, der findes ligeligt fordelt paa begge Sider, f. Ex. Lactuca Scariola, Eucalyptus glöbulus, samt Fyllodier. Ogsaa Hudvævet er hos isolaterale Blade ens paa begge Sider. Midten af slige Blade indtages i mange Tilfælde af et storcellet, bladgrøntfattigt, ofte endog- helt som Vandvæv uddannet Parenkym. Nerverne ligge oftest paa Grænserne af dette, op til Palissade- vævet [321]. Forskjellen mellem dorsiventrale og isolaterale Blades Bygning maa søges forklaret derved, at det dorsiventrale Blad er ensidigt belyst, medens det isolaterale er alsidig belyst. Om Palis- sader hos Stængler se S. 325.