Den Almindelige Botanik

334 Kap. 37 Optagelse af uorg Næringsstoffer og Vand fra Jorden. Baser (for at disse ikke skulde mangle), saa vil en Kimplante, der dyrkes i en slig, for alle Kvælstofforbindelser blottet Kultur- vædske, kun udvikle sig kummerligt. Men jo større Del af de salpetersure Salte, man har ladet blive i Kulturvædsken, desto bedre trives Planten [322]. Af slige Forsøg følger tillige, at At- mosfærens frie Kvælstof under disse Forhold ikke kan komme Planterne tilgode. Den for visse Planter ejendommelige Assimila- tion af frit Kvælstof vil blive omtalt i 39te Kapitel. De fleste grønne Planter synes lettere at assimilere salpeter- sure Salte end Ammoniaksalte, og da Ammoniaken i Jordbunden oftest omdannes til Salpetersyre, tør det hævdes, at Salpeter- syren er Hovedkilden til Planternes Kvælstofindhold. De salpetersure Salte kunne i de allerfleste Tilfælde følges op gjennem Rod og Stængel ud i Bladene, hvor især Salpetersyrens Assimilation synes at foregaa. Belysning begunstiger denne Proces, hvis Forløb dog ikke kjendes nærmere. Visse, navnlig urteagtige, Planter ophobe salpetersure Salte i Stænglens eller Rodens Parenkymvæv. Saaledes indeholder f. Ex. Runkel- og Sukkerroer ofte meget betydelige Mængder Salpeter. Endvidere kan nævnes Tobak, visse Tidsler (navnlig Cnicus benedictus), Nælde, flere Salturter o. A. Man har troet, at disse „Salpeterplanter“ selv dannede Salpetersyren, men dette er urigtigt; de oplage den derimod som Salte fra Jordbunden (sml. S. 187). 267. Svovl. Da Svovl, ligesom Kvælstoffet, er en Bestand- del af Æggehvidestofferne, var det paa For haand givet, at Plan- terne ikke kunne undvære det. Svovlet findes dog ikke udeluk- kende i Æggehvidestoffer, det forekommer ogsaa i andre Forbin- delser hos Planterne, saaledes f. Ex. som svovlsure Salte, og i talrige Plantearter (mange Korsblomstrede, Løgarter o. A.) fore- komme skarpe, svovlholdige, flygtige Olier, hvis Betydning for Stofskiftet er ukjendt. De grønne Planter faae det nødvendige Svovl fra svovlsure Salte. Ikke alle Svovlforbindelser kunne, lige saa lidt som frit Svovl, assimileres; Svovlsyrling, Svovlbrinte og de opløselige Svovlni etalier ere giftige. De ejendommelige Svovl- bakteriers [158, S. 169] afvigende Forhold omtales i Kap. 42. 268. Fosfor forekommer i Planten dels som Bestanddel af visse kvælstof holelige, organiske Stoffer, f. Ex. Nukleiner, Lecithin o. A., dels som fosforsure Salte. Disse sidste ere Æggehvidestof- fernes stadige Ledsagere, og synes nærmest at være i løsere eller fastere Forbindelse med dem. Forraadsorganer ere stedse forholds-