Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 37. Optagelse af uorg. Næringsstoffer og Vand fra Jorden. 335 vis meget rige paa fosforholdige Stoffer. Planterne indvinde Fos- foret af fosforsure Salte. 269. Kalium forekommer især som Kalisalte i Planten og findes rigeligt i Forraadsorganer. Særlig kalirig Aske have Kar- tofler, Roer, Tobak, Vinstok o. fl. a. paa Kulhydrater rige Planter. Svovlsurt, salpetersurt og fosforsurt Kali, tildels ogsaa Klorkalium, ere de til Assimilation bedst egnede Salte. Kulsurt Kali kan let virke skadeligt paa Grund af sin alkaliske Reaktion; Svovlkaliuni er giftigt. 270. Kalcium og Magnium. Kalcium forekommer navnlig' som Kalksalte i Planten, oxalsur og kulsur Kalks Forekomst er nærmere omtalt S. 167 og 200. De grønne Blade vise et ejendommeligt Forhold til Kalk- saltene. I ung Tilstand ere de ikke særlig rige paa Kalk; Kali og Fosforsyre ere da sædvanlig overvejende i Asken; men jo ældre Bladene blive, desto rigere blive de paa Kalksalte, saaledes at Kalkmængden ved Løvfaldstid ofte er meget stor. Bladenes stigende Kalkrigdom staaer i nøje Forbindelse med deres Assimila- tions-Virksomhed. Da Jordbunden i Regelen er forholdsvis rig paa Kalksalte, tør det antages, at f. Ex. en stor Del af Salpeter- syren naaer ud til Bladene som Kalksalt. Da Planten har Brug for langt mere Kvælstof end Kalcium, maa Kalk -blive tilbage ved Salpetersyrens Assimilation og bindes da af Oxalsyre. Oxalsur Kalk dannes i saa Tilfælde som Biprodukt ved denne Assimilation. Paa lignende Maade gaaer det da utvivlsomt ogsaa med andre Kalksalte; og da den oxalsure Kalk sædvanlig ikke atter opløses, indsees det let, hvorfor Bladene efterhaanden maa blive rigere og rigere paa dette Stof. I Forraadsorganer aflejres kun ringe Mængder Kalksalte, Jordbunden byder oftest Kalksalte nok til de unge Planter, naar de udvikle deres Rødder. Kalken synes ikke at have stor umid- delbar Betydning for Livsvirksomheden — en Del lavere Svampe kunne endog dyrkes uden Kalk. Kalcium optages af Planterne som opløselige Kalksalte, Klorkalcium er lidet egnet hertil, Svovl- kalcium er giftigt. Hos visse Plantefamilier findes ikke, dier kun sjælden, oxalsur Kalk, men oxalsur Kali o. A., saaledes f. Ex., foruden Mosser og Bregner, navnlig Græsserne; disse Planter synes under naturlige For- hold utilbøjelige til at optage større Mængder Kalksalie. Ved at dyrke slige Planter i Jordbund, meget rig paa Kalksalte (og helst fattig paa Alkalier), kan man dog kunstig fremtvinge en stærkere Kalkoptagelse og dermed tillige Dannelse af oxalsur Kalk. Andre Plantearter optage just