Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 37. Optagelse af uorg. Næringsstoffer og Vand fra Jorden. 335
vis meget rige paa fosforholdige Stoffer. Planterne indvinde Fos-
foret af fosforsure Salte.
269. Kalium forekommer især som Kalisalte i Planten og
findes rigeligt i Forraadsorganer. Særlig kalirig Aske have Kar-
tofler, Roer, Tobak, Vinstok o. fl. a. paa Kulhydrater rige Planter.
Svovlsurt, salpetersurt og fosforsurt Kali, tildels ogsaa Klorkalium,
ere de til Assimilation bedst egnede Salte. Kulsurt Kali kan let virke
skadeligt paa Grund af sin alkaliske Reaktion; Svovlkaliuni er giftigt.
270. Kalcium og Magnium. Kalcium forekommer navnlig'
som Kalksalte i Planten, oxalsur og kulsur Kalks Forekomst er
nærmere omtalt S. 167 og 200.
De grønne Blade vise et ejendommeligt Forhold til Kalk-
saltene. I ung Tilstand ere de ikke særlig rige paa Kalk; Kali
og Fosforsyre ere da sædvanlig overvejende i Asken; men jo
ældre Bladene blive, desto rigere blive de paa Kalksalte, saaledes
at Kalkmængden ved Løvfaldstid ofte er meget stor. Bladenes
stigende Kalkrigdom staaer i nøje Forbindelse med deres Assimila-
tions-Virksomhed. Da Jordbunden i Regelen er forholdsvis rig
paa Kalksalte, tør det antages, at f. Ex. en stor Del af Salpeter-
syren naaer ud til Bladene som Kalksalt. Da Planten har Brug
for langt mere Kvælstof end Kalcium, maa Kalk -blive tilbage ved
Salpetersyrens Assimilation og bindes da af Oxalsyre. Oxalsur
Kalk dannes i saa Tilfælde som Biprodukt ved denne Assimilation.
Paa lignende Maade gaaer det da utvivlsomt ogsaa med andre
Kalksalte; og da den oxalsure Kalk sædvanlig ikke atter opløses,
indsees det let, hvorfor Bladene efterhaanden maa blive rigere og
rigere paa dette Stof.
I Forraadsorganer aflejres kun ringe Mængder Kalksalte,
Jordbunden byder oftest Kalksalte nok til de unge Planter, naar
de udvikle deres Rødder. Kalken synes ikke at have stor umid-
delbar Betydning for Livsvirksomheden — en Del lavere Svampe
kunne endog dyrkes uden Kalk. Kalcium optages af Planterne
som opløselige Kalksalte, Klorkalcium er lidet egnet hertil, Svovl-
kalcium er giftigt.
Hos visse Plantefamilier findes ikke, dier kun sjælden, oxalsur
Kalk, men oxalsur Kali o. A., saaledes f. Ex., foruden Mosser og
Bregner, navnlig Græsserne; disse Planter synes under naturlige For-
hold utilbøjelige til at optage større Mængder Kalksalie. Ved at dyrke
slige Planter i Jordbund, meget rig paa Kalksalte (og helst fattig paa
Alkalier), kan man dog kunstig fremtvinge en stærkere Kalkoptagelse og
dermed tillige Dannelse af oxalsur Kalk. Andre Plantearter optage just