Den Almindelige Botanik

336 Kap. 37. Optagelse af uorg. Næringsstoffer og Vand fra Jorden, særlig megen Kalk, saaledes f. Ex. Tobak, flere Korsblomstrede, flere Bælgplanter, samt Hamp, Humle o. A. Om Magniums Betydning i Planten vides intet. 271. Jærn. Mangler Jærn, dannes ikke Bladgrønt; denne saakaldte Blegsot kan helbredes, naar Jernsalte itide gives. Da Bladgrønt ikke indeholder Jærn, har dette ikke direkte Betyd- ning for Bladgrøntdannelsen; den blege Farve ved Jærnmangel er nærmest et Tegn paa, at Planten er syg. Ogsaa for bladgrønt- løse Planter er Jærn nødvendigt. Det bør anføres, at de hos visse Plantearter normalt optrædende hvide Skud (f. Ex. Acer Negundo) eller hvidbrogede Blade ikke staa i Forbindelse med Jærnmangel. Jærnforilte-Forbi lidelserne ere ofte giftige. 272. Unødvendige Stoffer. Klor, Natrium og Silicium findes i alle Planter, der udvikles under naturlige Forhold. Klor, der af Planterne optages som Klorider, forekommer rigeligt i Strand- og Saltørkenplanter, f. Ex. i betydelig Mængde i Asken af tiere til Salturterne hørende Plantearter (Salsola, Sali- cornia o. fl. A.). Dog selv for disse Planter synes Kloret ikke at være nødvendigt. Ligeledes kan de fleste Kulturplanter dyrkes i Vandkultur uden Klorider. I alt Fald kræves der kun yderst smaa Mængder, og praktisk talt kan Klor betragtes som i det Hele unødvendigt. En rigelig Kloridmængde i Jordbunden skader almindeligvis Planterne. Natrium, der af Planten optages som Natronsalte, liar overalt vist sig unødvendigt selv for Strandplanter, der dog under normale Forhold indeholde betydelige Mængder (især som Klornatrium). Silicium, der optages som Silikater og i Planterne især findes aflejret som Kiselsyre [135, S. 130; 157,. S. 169] er lige- ledes unødvendigt. De fleste Planter indeholde kun mindre Mængder Kiselsyre i Asken; men hos andre, f. Ex. Græsser, Padderokker, Diatoméer o. A. findes Kiselsyre i stor Mængde. Kiselsyren er da fortrinsvis aflejret i Væggene (S. 200), især i Overhuden og bi- drager til at gjøre de paagjældende Plantedele ru og skarpe i Broddet. Men Kiselsyren bidrager næppe væsentlig til at give de nævnte Planter Stivhed; denne opnaaes især ved Forvedningen af Styrkevævenes Vægge. Om Kiselsyre muligvis har en særlig- Be- tydning for Diatoméerne, vides ikke. — Blandt andre, i ringere Mængde eller mere tilfældigt, alt efter Jordbundens særlige Be- skaffenhed forekommende Grundstoffer, kan nævnes Fluor, Jod (Havalger), Zink (»Galmejeplanter«), Aluminium, Mangan.