Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
336 Kap. 37. Optagelse af uorg. Næringsstoffer og Vand fra Jorden,
særlig megen Kalk, saaledes f. Ex. Tobak, flere Korsblomstrede, flere
Bælgplanter, samt Hamp, Humle o. A.
Om Magniums Betydning i Planten vides intet.
271. Jærn. Mangler Jærn, dannes ikke Bladgrønt; denne
saakaldte Blegsot kan helbredes, naar Jernsalte itide gives.
Da Bladgrønt ikke indeholder Jærn, har dette ikke direkte Betyd-
ning for Bladgrøntdannelsen; den blege Farve ved Jærnmangel er
nærmest et Tegn paa, at Planten er syg. Ogsaa for bladgrønt-
løse Planter er Jærn nødvendigt. Det bør anføres, at de hos
visse Plantearter normalt optrædende hvide Skud (f. Ex. Acer
Negundo) eller hvidbrogede Blade ikke staa i Forbindelse med
Jærnmangel. Jærnforilte-Forbi lidelserne ere ofte giftige.
272. Unødvendige Stoffer. Klor, Natrium og Silicium
findes i alle Planter, der udvikles under naturlige Forhold.
Klor, der af Planterne optages som Klorider, forekommer
rigeligt i Strand- og Saltørkenplanter, f. Ex. i betydelig Mængde
i Asken af tiere til Salturterne hørende Plantearter (Salsola, Sali-
cornia o. fl. A.). Dog selv for disse Planter synes Kloret ikke at
være nødvendigt. Ligeledes kan de fleste Kulturplanter dyrkes i
Vandkultur uden Klorider. I alt Fald kræves der kun yderst
smaa Mængder, og praktisk talt kan Klor betragtes som i det
Hele unødvendigt. En rigelig Kloridmængde i Jordbunden skader
almindeligvis Planterne.
Natrium, der af Planten optages som Natronsalte, liar overalt
vist sig unødvendigt selv for Strandplanter, der dog under normale
Forhold indeholde betydelige Mængder (især som Klornatrium).
Silicium, der optages som Silikater og i Planterne især
findes aflejret som Kiselsyre [135, S. 130; 157,. S. 169] er lige-
ledes unødvendigt. De fleste Planter indeholde kun mindre Mængder
Kiselsyre i Asken; men hos andre, f. Ex. Græsser, Padderokker,
Diatoméer o. A. findes Kiselsyre i stor Mængde. Kiselsyren er
da fortrinsvis aflejret i Væggene (S. 200), især i Overhuden og bi-
drager til at gjøre de paagjældende Plantedele ru og skarpe i
Broddet. Men Kiselsyren bidrager næppe væsentlig til at give de
nævnte Planter Stivhed; denne opnaaes især ved Forvedningen af
Styrkevævenes Vægge. Om Kiselsyre muligvis har en særlig- Be-
tydning for Diatoméerne, vides ikke. — Blandt andre, i ringere
Mængde eller mere tilfældigt, alt efter Jordbundens særlige Be-
skaffenhed forekommende Grundstoffer, kan nævnes Fluor, Jod
(Havalger), Zink (»Galmejeplanter«), Aluminium, Mangan.