Den Almindelige Botanik

344 Kap. 37. Optagelse af uorg. Næringsstoffer og Vand fra Jorden. Vandmængden saa stor, at der er Far© for Luftniciiig'61, sogc Rødderne bort, hen til bedre gjennemluftede Steder. Ligeledes bøje Rødder af for altfor varme Steder eller f. Ex. fra Isbunden i arktiske Lande. Alle disse Væxtbøjninger omtales nærmere under Plantens Bevægelser i 7de Afsnit; at de ere af stor Betydning- for Plantens Virksomhed i Jorden, er indlysende. Hos en stærkt forgrenet Rod ere Grenene desto tyndere og finere, af jo højere Orden de ere; de fineste standse vist af sig selv deres Længdevæxt og dø snart. Man kan derfor skjelne mellem to Kategorier af Rødder i en Sugerod: 1) de kraftige, længe levende, ved hvilke det hele Rodsystem udbredes videre, og 2) de smaa Traadrødder. liden for Roddannelsen falder ikke altid sammen med Tiden for de overjordiske Deles Væxt; hos Løvtræerne foregaaer en ikke uvæsentlig- Roddannelse om Eftersommeren eller Høsten; Vinteren hæmmer Udviklingen, men den fortsættes om Vaaren, og’ naar Løv- springet indtræffer, er saaledes en Mængde Rødder i Arbejde. Kap. 38. Optagelse af Vand fra Atmosfæren. 2S1. Alle Plantedele kunne, naar de vædes, optage Vand, for saa vidt de da ikke i Forvejen ere vandmættede. Optagelsen kan kun ske i ringe Grad, hvor svær Kutikula og Voxdannelse lægge Hindringer ivejen. At alle tørre Plantedele kunne udbulne, er omtalt S. 183. For de allerfleste Landplanter spiller en direkte Optagelse af den paa deres overjordiske Dele faldende Nedbør ingen synderlig Rolle i Sammenligning med clet gjennem Rødderne optagne Vand; at Afvadskningen af Bladene ved Regnen kan have Betydning-, er en anden Sag, som vil blive omtalt senere. For de paa Stene, Bark o. L. forekommende Laver og Mosser liar Regnen derimod umiddelbar Betydning. I tør Tilstand kunne mange af disse Planter optage Vanddampe fra Luften, nogle endog- indtil 50 pCt. af deres Vægt. Men ingen levende Plantedel formaaer at fortætte Vanddamp saa energisk, at Cellerne alene derved kunne opnaa Saftspænding. Mange Angivelser om visse Planters, navnlig Epifyters Evne til at fortætte Vanddamp, turde bero paa, at Dug- dannelse har fundet Sted paa dem.