Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 38. Optagelse af Vand fra Atmosfæren. 345 Visse Planter ere særlig indrettede til at opfange og optage Vand fra Nedbøren, nemlig Epifyter og en Del Ørkenplanter, alt- saa Planter, der leve under usædvanlige Forhold og ofte maa blive udsatte for Tørtider. Hos nogle spiller Plantedelenes, navnlig Bladenes, Former herved, en Rolle, lios dem alle er Hudens Be- skaffenhed. og Haardannelser særlig tilpassede til Vandoptagelsen. 2S2. Epifyter. Her kan exempelvis mindes om de i det tropiske Amerika almindelig paa Træer og Klipper voxende, og ved Hæfterødder fasthæftecle Bromeliaceer; mellem de tæt sam- mensluttende, rosetstillede, rendeformede Blade samler Regn og Dug sig, saa at der næsten altid vil forefindes Vand der, som op- suges dels umiddelbart af Huden, dels gjemiem egne Haar. I nogle Tilfælde er det paavist, at dette Vand er en Livsbetingelse for Planten. Bladene ere beklædte med egne, skjoldformede Haar, ved hvis Stilks Grund der findes særlige Sugeceller. Tillandsia usneoides er en mærkværdig, helt rodløs Bromeliacee, der kan holde sig fast i Trætoppene derved, at den lange, meget forgrenede Stængel vikler sig om Grenene; alle dens Dele ere tæt dækkede med Skjoldhaar, der gjøre den helt graa. Mange tropiske Orkideer og Arace er leve epifytitk eller paa Klipper, og udstyres med vandsugende Luftrødder af en egen Bygning. Disse Rødder ere omgivne af et Hylster af sædvanlig flere Lag Celler, udstyrede med ring-, skrue- eller netformede Fortyk- kelser [285 vi, S. 284]; i mange Tilfælde er det paavist, at der er Huller i Cellevæggene, saa at Rummene staa i Forbindelse med hinanden, og i alle Tilfælde formaaer dette Rodhylster (»velamen«) lig en Svamp kapillært at opsuge draabeflydencle Vand (Regn, Dug) og derved tilføre Planten dette for Livet uundværlige Stof. I tør Tilstand er en saaclan Luftrod hvid, fordi Hylsterets Rum ere luftfyldte, i fugtig Tilstand viser den sig grønlig, fordi Bar- kens Grønceller skinne igjennem det nu vandfyldte og derfor mere gjennemsigtige Dække. Indenfor Rodhylsteret ligger Exodermis med sine »Gjennemgangsceller« for det af Rodhylsteret optagne Vand, sml. S. 284. 283. Hos en Del Ørkenplanter er der paavist egne Haar til at opfange og optage Nedbør, navnlig Dug, som ofte danner sig i store Mængder. Disse Haar ere enten luftfyldte eller endog næsten helt solide, men ved deres Grund have de egne protoplasmarige Celler med tynde Vægge (Sugeceller). Exempelvis kan efter Volkens nævnes Dlplotaxis Harra (Cruciferæ), Héliotropium arbainense o. A.