Den Almindelige Botanik

346 Kap. 38. Optagelse af Vand fra Atmosfæren. Fig. 327. Lidt skematiseret. Et Stykke af et Blad af en Sphagnum-Avl. Skrueformet fortykkedeKapillarcellermed Huller [hl. k, Grønceller (E.W.) paa Stammerne, oer f. Det foimodes, at visse Ørkenplanter, f. Ex. Tamarix-Avler og Beaumuria hirtella o. A. kunne fortætte Vanddampe ved Hjælp af hy- g) oskopiske Salte, der udskilles paa Plantens Overflade. Om Morgenen staa nemlig disse Planter vaade af det om Natten fra den dampmættede Luft i Saltet indsugede Vand, og de se da grønne ud; i Dagens Løb blive de efterhaanden graa af det atter udkrystalliserede Salt. Dette hele r orhold er dog endnu ikke opklaret. 284. Tørvemossernes (Sphagnum s) Stængler ere dækkede af et tykt Lag Celler, Kapillar celler, med spiral- eller ringfor- mede Fortykningslag (karlignende) og ofte gjennemhullede; gjennem alle disse Rum udbreder det fra Jordbunden, (o: Mosevandet) eller Regnen optagne Vand sig paa Grund af Haarrørskraften, saa at hele Stængelsysteniet omgives af et vandfyldt Dække. Bladene ere byggede af eet enkelt Lag Celler, dels Grøn c el ler, som ere smalle og lange og danne et Netværk, dels Kapillarceller ligesom Stammens, af hvilke der ligger een i hver af G-røncellerne dannet Maske [327], og gjennem hvis Huller Vandet trænger ind; da disse Celler ofte tillige hvælve sig hen over Grøncellerne, slutte de sig næsten sammen til et lignende Væv som i Stam- mens Omkreds. Paa en lidt anden Maade er Slægten Leiicolryum's Blade udstyrede med Kapillarceller: disse ligge i et sam- mensluttet Lag paa hver Side af det blad- grøntførende Cellelag; Bladene ere altsaa dannede af tre Cellelag. 2S5. Kapillært optages Vand ogsaa af gamle, visnede Bladdele, der blive siddende Ex. hos xerofile Vellosiaceer og visse Bregner (Dicksonia antarctica) spiller det aabenbart en vigtig Rolle. Muligvis er det samme Tilfældet med visse Palmer o. A., hvis optrævlede Bladskeder blive siddende meget længe. Hos mange andre Planter findes Bygningsforhold, der gjøre Vand- optagelse mulig, . og som i visse Tilfælde maaske ere Tilpasninger til Vandoptagelsen; i Almindelighed er deres Nytte dog tvivlsom. Herhen høre f. Ex. de store, stærkt oppustede Bladskeder hos visse Umbelliferer, der findes ogsaa her i Norden, endog hos Arter, der voxe paa Enge og lignende Steder (Ängelica, Heracleum o. A.), og i hvilke Skeder Jord og forraadnende Dele tillige kunne samle sig-. Ligeledes Grunddelene af andre Blade, især naar de ere brede og stængelomfattende eller, ved