Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 38. Optagelse af Vand fra Atmosfæren.
347
modsat Stilling, forenes med det lige ovenfor staaende Blads (f. Ex.
Dipsacus, visse Kurvblomstrede (Silphium), Stéllaria media o.s.v.), eller
ere udviklede som store, mere eller mindre stængélomfattende Axelblade
(Thalictrwn o. A.).
Kap. 39. Det frie Kvælstof og Planterne.
286. Den Vanskelighed, hvormed det frie Kvælstof i
det Hele taget bringes til at indgaa kemiske Forbindelser, gjorde
det paa Forhaand sandsynligt, at det ikke direkte kunde assimi-
leres af Planterne. Ved Vandkulturforsøg har dette mangfoldige
Gange viist sig at være Tilfældet for de højere Planters Vedkom-
mende, og ganske samme Resultater have de omhyggeligst udførte
Sandkulturer givet (Boussingault 1855).
Imidlertid var det en ældgammel praktisk Erfaring, at Dyrk-
ning af Bælgplanter »beriger« Jordbunden; og at denne Be-
rigelse bestod i en Forøgelse af den bundne Kvælstofmængde i
Jorden, har man allerede i længere Tid været klar over. — Der
var altsaa Modsigelser tilstede paa et meget vigtigt Punkt af Planternes
Ernæringslære. Tyskeren Hellriegel (1888) har den største Fortjeneste
af Sagens nøjere Prøvelse: endvidere bør nævnes Prazmowsky (1890),
og fra de allersidste Aar Nobbe samt Laurent og Schloesing.
De vigtigste Resultater af de hidtil foreliggende Undersøgelser
ere følgende: Naar Bælgplanter dyrkes i Sandkultur paa den al-
mindelige Maade, saa viser det sig, at i nogle Tilfælde forholde
de sig ganske som andre Kulturplanter med Hensyn til deres Af-
hængighed af Kvælstofforbindelser: De trives slet ikke, naar disse
ganske mangle i den kunstige Jordbund; der dannes vel nye Blade,
men samtidig visne de ældre og falde af, hele Planten bliver for-
krøblet og svag. Men undertiden kunne Bælgplanterne — og her
viser sig en væsentlig Afvigelse fra andre Kulturplanter — pludse-
lig, efter at Hungertilstanden har varet nogen Tid, begynde en
kraftig Udvikling, næsten som om der nu var dem givet f. Ex. en
rigelig Mængde Salpeter. Og i saadanne Kulturer foregaaer da
en betydelig Forøgelse af det bundne Kvælstofs Mængde. Bælg-
planter fra en saadan berigende Kultur have altid, paa Rødderne
ejendommelige, knoldagtigt opsvulmede Smaalegemer, medens disse
mangle hos de Bælgplanter, der ikke have kunnet overvinde Hun-
gertilstanden. Rodknoldene have da aabenbart Betydning for Sagen.