Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
350
Kap. 39. Det frie Kvælstof og Planterne.
paa den nys angivne Maade fremkaldes Dannelse af Rodknolde,
vil der i Kulturerne assimileres frit Kvælstof fra Luften. Da
afkogt Jordudtræk ikke virker, maatte det antages, at visse
levende Mikroorganismer i Jordvandet fremkaldte begge Re-
sultaterne. Disse Hellriegels Forsøg ere senere fuldt ud bekræf-
tede, navnlig ved de i kemisk Henseende mesterligt gjennemførte
Forsøg af Laurent & Schloesing fils (1892).
Visse Bakterier, dog langtfra alle, ere i Stand til direkte at
assimilere Luftens frie Kvælstof; dette gjælder utvivlsomt ogsaa
de Bakterier, som fremkalde Knoldene hos Bælgplanter. Vi have
da her et ejendommeligt Samliv mellem Bælgplanten og Rodknold-
bakterien; denne faaer Kulhydrater, altsaa Produkter af Kulsyre-
Assimilationen, fra Bælgplanten, som til G-jengjæld nyder godt af
Bakteriernes Evne til Kvælstof-Assimilation.
SSS. Der synes dog at være en vis Kamp mellem Bælgplanten
og Bakterierne, i alt Fald for Ærtens Vedkommende (Nobbe). Dyrker
man Bakterierne for sig, f. Ex. i et Ærte-Afkog, saa styrkes de i denne
for deres Trivsel meget gunstige Næringsvædske. Lader man nu slige
kraftigt vegeterende Bakterier virke paa Ærte-Rødder, saa dannes der
ganske vist Knolde, men i disse sees kun uforandrede Bakterier; derimod
dannes ingen Bakteroi’der og der finder ingen Kvælstofbinding
Sted, med andre Ord, Bakterierne snylte da paa Ærtens Rødder uden
at gjøre Nytte — de have Magten over den grønne Plante. Noget til-
svarende kan man se, dersom Rødder af meget forhungrede Ærte-
planter, der altsaa maa antages at være svækkede, paavirkes af sædvan-
lige Rodknold-Bakterier. Da ville nemlig Knoldene blive forholdsvis meget
store; først sent vil der dannes Bakteroi’der i dem, hvorpaa endelig
Assimilation af frit Kvælstof begynder, og da bliver stærk paa Grund af
de store Knolde. Hos bedre ernærede Ærteplanter blive Knoldene smaa,
hurtigt indtræder Bakteroi’de-Dannelse; men ti] Gjengjæld ville de smaa
Knolde naturligvis ikke føre til en saa livlig Kvælstof-Assimilation som
de store Knolde hos de oprindeligt magre Planter. At Kvælstof-Bindingen
ved Kulturer i velgødet Jord ofte er tvivlsom og aldrig er saa livlig som
ved Kulturer i mager Jord, staaer vistnok tildels i Forbindelse med det
nys Anførte. BakteroTd-Dannelsen maa da i det Hele opfattes som Re-
sultatet af en Kamp mellem Rodens Celler og de indtrængte Bakterier.
Hele denne Sag trænger dog endnu til nøjere Undersøgelse.
289. Foruden Bælgplanterne har blandt højere Planter hidtil
kun Sandtidse (Hippophae rhamnoides) og maaske El viist et tilsva-
rende Forhold. Ogsaa lier have vi Rodknolde, som dog skyldes andre
Mikroorganismer, samt utvivlsomt en af disse betinget Kvælstof-
binding. I alle andre Tilfælde, hvor det hidtil er angivet, at
liojere Planter udnytte det frie Kvælstof, har man enten anstillet