Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
350 Kap. 39. Det frie Kvælstof og Planterne. paa den nys angivne Maade fremkaldes Dannelse af Rodknolde, vil der i Kulturerne assimileres frit Kvælstof fra Luften. Da afkogt Jordudtræk ikke virker, maatte det antages, at visse levende Mikroorganismer i Jordvandet fremkaldte begge Re- sultaterne. Disse Hellriegels Forsøg ere senere fuldt ud bekræf- tede, navnlig ved de i kemisk Henseende mesterligt gjennemførte Forsøg af Laurent & Schloesing fils (1892). Visse Bakterier, dog langtfra alle, ere i Stand til direkte at assimilere Luftens frie Kvælstof; dette gjælder utvivlsomt ogsaa de Bakterier, som fremkalde Knoldene hos Bælgplanter. Vi have da her et ejendommeligt Samliv mellem Bælgplanten og Rodknold- bakterien; denne faaer Kulhydrater, altsaa Produkter af Kulsyre- Assimilationen, fra Bælgplanten, som til G-jengjæld nyder godt af Bakteriernes Evne til Kvælstof-Assimilation. SSS. Der synes dog at være en vis Kamp mellem Bælgplanten og Bakterierne, i alt Fald for Ærtens Vedkommende (Nobbe). Dyrker man Bakterierne for sig, f. Ex. i et Ærte-Afkog, saa styrkes de i denne for deres Trivsel meget gunstige Næringsvædske. Lader man nu slige kraftigt vegeterende Bakterier virke paa Ærte-Rødder, saa dannes der ganske vist Knolde, men i disse sees kun uforandrede Bakterier; derimod dannes ingen Bakteroi’der og der finder ingen Kvælstofbinding Sted, med andre Ord, Bakterierne snylte da paa Ærtens Rødder uden at gjøre Nytte — de have Magten over den grønne Plante. Noget til- svarende kan man se, dersom Rødder af meget forhungrede Ærte- planter, der altsaa maa antages at være svækkede, paavirkes af sædvan- lige Rodknold-Bakterier. Da ville nemlig Knoldene blive forholdsvis meget store; først sent vil der dannes Bakteroi’der i dem, hvorpaa endelig Assimilation af frit Kvælstof begynder, og da bliver stærk paa Grund af de store Knolde. Hos bedre ernærede Ærteplanter blive Knoldene smaa, hurtigt indtræder Bakteroi’de-Dannelse; men ti] Gjengjæld ville de smaa Knolde naturligvis ikke føre til en saa livlig Kvælstof-Assimilation som de store Knolde hos de oprindeligt magre Planter. At Kvælstof-Bindingen ved Kulturer i velgødet Jord ofte er tvivlsom og aldrig er saa livlig som ved Kulturer i mager Jord, staaer vistnok tildels i Forbindelse med det nys Anførte. BakteroTd-Dannelsen maa da i det Hele opfattes som Re- sultatet af en Kamp mellem Rodens Celler og de indtrængte Bakterier. Hele denne Sag trænger dog endnu til nøjere Undersøgelse. 289. Foruden Bælgplanterne har blandt højere Planter hidtil kun Sandtidse (Hippophae rhamnoides) og maaske El viist et tilsva- rende Forhold. Ogsaa lier have vi Rodknolde, som dog skyldes andre Mikroorganismer, samt utvivlsomt en af disse betinget Kvælstof- binding. I alle andre Tilfælde, hvor det hidtil er angivet, at liojere Planter udnytte det frie Kvælstof, har man enten anstillet