Den Almindelige Botanik

364 Kap. 40. Forraadsorganer; Moduing, Hvile, Spiring og Løvspring, indtil visse Grader. Er Temperaturen for lav, skeer slet ingen Spiring1, og ligeledes ved en for høj Temperatur. — Som Exempler anføres følgende Tal (efter F. Haberlandt), der dog for de lavere Tem- peraturers Vedkommende ere ret usikkre. Plantens Art Spirede ikke ved Temperaturer Spirede hurtigst ved en Temperatur Spirede ikke ved Temperaturer under af over Rug 1—2° 25° 30° Byg 3—4° (?) 20° 30° Majs 8-10° 32-35° 40-44° Melon frø . . . 12-15° 13-14° (?) 35° 28° 40° 35° Tobaksfrø Fordringen til Varme er størst hos Frø fra varmere Egne. Tem- peratur-Svingninger synes at paaskynde Spiringen. At Spiringen ikke just behøver at foregaa helcligst for Planten ved den Temperatur, der mest paaskynder Processen, er en Selvfølge. Lysets Indflydelse paa Spiringen. Visse Frø, f. Ex. Mistel- tenens (Viscum) samt visse Bregnesporer m. fl. spire ikke i vedvarende Mørke. En Del Græsfrugter (Poa-, Agrostis-, Alopecurus-Arter) spire ikke i de først© M a a n e d e i efter Modningen, eller (log kun i et ringe Procent-Antal, naar de i konstant lemperatur ere i vedholdende Mørke, men spiie godt, naar de jævnlig belyses (Jönsson). Man har vistnok her en Virkning af Lyset paa de nævnte Frøsorters Hvile. 305. Spireevne. Hermed betegnes det procentiske Antal spiredygtige Frø i en Frøprøve. Det følger af sig selv, at Bedøm- melsen af Spireevnen let kan falde forskjellig ud, eftersom en Frø- prøve underkastes gunstigere eller mindre gunstige Spiringsvilkaar. Ved Frøs Opbevaring udover etAarsticl aftager efterhaanden Spire- evnen. Opbevaringsmaaden har i saa Henseende en meget stor Indflydelse; som almen Regel kan det siges, at jo bedre tørrede Frøvarerne ere, desto længere taales Opbevaringen uden Skade. — — Dei er iøvrigt stor Forskjel mellem forskjellige Plantearters Frø med Hensyn til den lid, de taale at opbevares. Medens f. Ex. Poplers og Piles Frø kun taale i det højeste nogle Maaneders Opbevaring, kunne andre t resorter, navnlig f. Ex. mange Bælgplanter, taale mange Aars p evanng; ligeledes kan det anføres, at Sporerne af mange Bregner o.A, synes at kunne bevare Spireevnen i Aarhundreder. De mange tilsva- rende Angivelser over forskjellige Frøsorters ofte mærkelige Forhold i saa Henseende kunne ingenlunde afvises som urimelige; men virkelig g.jennemaibejdede Undersøgelser mangle endnu. Ved Henliggeii aftager Kimens vegetative Energi noget; Planter af overgjemt Frø blive ofte noget svagere i vegetativ Henseende, men ere da til ’ Gjengjæld mere til- bøjelige til Blomstring, et Forhold, der anvendes i Havebruget, f. Ex for Melonfrøs Vedkommende, men vistnok ikke paaagtes tilstrækkeligt