Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 40. Forraadsorganer; Modning Hvile, Spiring og Løvspring. 363
anvende: 1) Udtørring, mere eller mindre vidtgaaende. Især brugt
med Held, hvor Maltbyg o. a. Kornsorter i fugtige Aar ikke spire strax
efter Høsten; og anvendes ligeledes forud for tidlig Drivning al mange
Prydplanter. 2) Afkøling i et Par Uger til c. 0°, og endvidere kan an-
befales 3) forbigaaende Opheclning til c. 40°. Disse Midler have nemlig til
en vis svagere Grad samme Indvirkning paa Stofomdannelserne som Ætheren
og virke i Overensstemmelse hermed svagere ved Hvilens Forkortning. En
Kombination af disse Maader med Ætherisering giver i flere Tilfælde
bedst Virkning.
304. Spiring. Med Frøs Spiring betegnes Kimens Ud-
vikling til Kimplante; de morfologiske Forhold herved ere udførlig
omtalte S. 18—27. At der ikke kan drages skarpe Grænser
mellem Spiringen og den følgende vegetative Periode, er indlysende.
»Spiring« anvendes ogsaa om Sporers, Sklerotiers, samt Knoldes
o. 1. Organers tilsvarende Forhold. Betingelserne for Spiring ere
først og fremmest, at Frøet (eller Sporen o. s. v.) er levende og
ikke i Hvile. Af ydre Spiringsbetingelser skal fremhæves Vand,
Ilt og Varme.
Vand. Hos indtørrede Organer, saasom Frø, indledes Spi-
ringen med Optagelse af Vand udefra, Frøene skulle udbulne
(S. 183) mere eller mindre stærkt, førend Spiringen kan ske, og
strax ved Udbulningens Begyndelse bliver Stofomdannelsen livlig.
— „Haarde Korn“ kaldes saadanne Frø, som ikke kunne optage
Vand. Især hos Bælgplanterne forekomme haarde Korn; men medens
der hos nogle Arter, f. Ex. hos Ært, aldrig, eller yderst sjælden, findes
saadanne, ere de stedse tilstede, undertiden endog i overvejende Mængde,
hos andre Bælgplanter, f. Ex. visse Kløver-, Fladbælg- (Lathyrus) og
Vikke-Arter. De haarde Korns mærkelige Forhold overfor Vandet beroer
sædvanlig alene paa Frøskallens Uigjennemtrængelighed for dette. Derfor
vil mekanisk Behandling af Skallen, f. Ex. Rivning med Sand, ophæve Haard-
heden. Det er indlysende, at haarde Korn kunne have biologisk Be-
tydning, især for enaarige Planter; thi disse Korn danne en Reserve af
Individer, der først lidt efter lidt voxe frem og saaledes ere beskyttede
mod at gaa tilgrunde paa een Gang i et ugunstigt Aar.
Ilt er nødvendig for Spiringen som for alle andre Væxtfrem-
toninger. Bringes Frø dybt i Jorden, spire de ikke af Mangel
paa Ilt. Kravet til Ilt er iøvrigt ret forskjelligt, størst hos fedt-
rige Frø. — Mange Frø kunne, dækkede af et tilstrækkelig højt og tæt
Lag Jord, holde sig i mangfoldige Aar, og spire da, naar der ved Om-
gravning ell. lign, skaffes Adgang for Luft og Vand. Paa denne Maade
forklares den ofte pludselige Optræden af forskjellige Plantearter efter
visse Jordarbejder.
Varmens Indflydelse paa Spiringen er meget stor: Spiringen
foregaaer desto hurtigere, jo højere Temperaturen er, dog kun