Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 40. Forraadsorganer; Modning Hvile, Spiring og Løvspring. 363 anvende: 1) Udtørring, mere eller mindre vidtgaaende. Især brugt med Held, hvor Maltbyg o. a. Kornsorter i fugtige Aar ikke spire strax efter Høsten; og anvendes ligeledes forud for tidlig Drivning al mange Prydplanter. 2) Afkøling i et Par Uger til c. 0°, og endvidere kan an- befales 3) forbigaaende Opheclning til c. 40°. Disse Midler have nemlig til en vis svagere Grad samme Indvirkning paa Stofomdannelserne som Ætheren og virke i Overensstemmelse hermed svagere ved Hvilens Forkortning. En Kombination af disse Maader med Ætherisering giver i flere Tilfælde bedst Virkning. 304. Spiring. Med Frøs Spiring betegnes Kimens Ud- vikling til Kimplante; de morfologiske Forhold herved ere udførlig omtalte S. 18—27. At der ikke kan drages skarpe Grænser mellem Spiringen og den følgende vegetative Periode, er indlysende. »Spiring« anvendes ogsaa om Sporers, Sklerotiers, samt Knoldes o. 1. Organers tilsvarende Forhold. Betingelserne for Spiring ere først og fremmest, at Frøet (eller Sporen o. s. v.) er levende og ikke i Hvile. Af ydre Spiringsbetingelser skal fremhæves Vand, Ilt og Varme. Vand. Hos indtørrede Organer, saasom Frø, indledes Spi- ringen med Optagelse af Vand udefra, Frøene skulle udbulne (S. 183) mere eller mindre stærkt, førend Spiringen kan ske, og strax ved Udbulningens Begyndelse bliver Stofomdannelsen livlig. — „Haarde Korn“ kaldes saadanne Frø, som ikke kunne optage Vand. Især hos Bælgplanterne forekomme haarde Korn; men medens der hos nogle Arter, f. Ex. hos Ært, aldrig, eller yderst sjælden, findes saadanne, ere de stedse tilstede, undertiden endog i overvejende Mængde, hos andre Bælgplanter, f. Ex. visse Kløver-, Fladbælg- (Lathyrus) og Vikke-Arter. De haarde Korns mærkelige Forhold overfor Vandet beroer sædvanlig alene paa Frøskallens Uigjennemtrængelighed for dette. Derfor vil mekanisk Behandling af Skallen, f. Ex. Rivning med Sand, ophæve Haard- heden. Det er indlysende, at haarde Korn kunne have biologisk Be- tydning, især for enaarige Planter; thi disse Korn danne en Reserve af Individer, der først lidt efter lidt voxe frem og saaledes ere beskyttede mod at gaa tilgrunde paa een Gang i et ugunstigt Aar. Ilt er nødvendig for Spiringen som for alle andre Væxtfrem- toninger. Bringes Frø dybt i Jorden, spire de ikke af Mangel paa Ilt. Kravet til Ilt er iøvrigt ret forskjelligt, størst hos fedt- rige Frø. — Mange Frø kunne, dækkede af et tilstrækkelig højt og tæt Lag Jord, holde sig i mangfoldige Aar, og spire da, naar der ved Om- gravning ell. lign, skaffes Adgang for Luft og Vand. Paa denne Maade forklares den ofte pludselige Optræden af forskjellige Plantearter efter visse Jordarbejder. Varmens Indflydelse paa Spiringen er meget stor: Spiringen foregaaer desto hurtigere, jo højere Temperaturen er, dog kun