Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
362 Kap. 40. Forraadsorganer; Modning, Hvile, Spiring og Løvspring. der da Fedt i Cellerne; hos Eg, Bøg og andre liaarde Træarter er det kun en mindre Del af Stivelsen, der omdannes til Fedt. At disse Omdannelser ganske svare, til dem, der karakterisere fedtrige Frøes Modning (S. 359), sees let. Imod Slutningen af Hvileperioden skeer derimod den modsatte Omdannelse: Fedt om- dannes atter til Stivelse, og dette videre til Sukker (A. Fischer). Paa tilsvarende Maade forholder f. Ex. Kartoffelknolden sig: i Hvileperiodens første Tid kan der, ganske som ved Knoldens Modning, dannes Stivelse af Sukker, medens Kartoffelknolden hen- imod Hvileperiodens Slutning efterhaanden bliver mere og mere tilbøjelig til den modsatte Omdannelse (Muller-Thurgau). Det tør efter det i § 300 omtalte ejendommelige Forhold hævdes, at, naar Stoftilførselen fra Moderplanten efterhaanden aftager, indtræder Hvilen i nøje Sammenhæng med den tidligere nævnte Omstændighed, at de uvirksomgjørende Stofomdannelser overveje de i modsat Retning for- løbende, opløseliggjørende (virksonigjørende) Omdannelser. Og ligeledes, at disse sidste Omdannelser ere overvejende ved Hvilens Slutning, hvilket efter de foreliggende Undersøgelser kun kan bero derpaa, at Evnen til de uvirksomgjørende Omdannelser efterhaanden aftager under Hvile- periodens Forløb. løvrigt kunne ogsaa anatomiske Forhold, f. Ex. Sirørenes Lukning o. a., være medvirkende ved Hvilens Iværksættelse. 303. Hvilens kunstige Forkortning eller Ophævelse er en væsentlig praktisk Opgave, som imidlertid ogsaa kan tjene til Prøve for Iheorierne om Hvilens Natur. Det indsees af det Foregaaende, al i alt Fald een Vej til Løsning maa være den at faae Stofomdannelserne i det hvilende Organ til at forandre Karakter ved at svække Evnen til de uvirksomgjørende Omdannelser. Denne Virkning have anæsthetiske Midler i særlig høj Grad, særlig kommer Æt her lier i Betragtning. Ved en forbigaaende Ætherisering, svagere eller stærkere efter Plantens Art, i 1 ä 2 Døgn, kan mange Plantedeles Hvile helt ophæves eller væsentlig forkortes (W. Johannsen). Saaledes bl. a. hos Kartoffelknolde. At Ætheren her virker paa Stofomctannelserne i den angivne Retning sees af følgende Forsøgsresultat: Smaa Kastaniekartofler indeholdt i Begyndelsen af Ok- tober, pr. 1000 Vægtdele: Henlagte uden Ætherisering- Efter to Dogns Ætherisering Æggehvidestoffer 12,9 10,6 AmidstolFer og lignende Forbindelser . . 5,2 7,5 Sukker 7,2 8,9 Under væsentlig samme Synspunkt kunne Resultaterae af tidligere Bestræbelser for at forkorte Hvilen forstaaes. Som Midler kan man især