Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
362 Kap. 40. Forraadsorganer; Modning, Hvile, Spiring og Løvspring.
der da Fedt i Cellerne; hos Eg, Bøg og andre liaarde Træarter
er det kun en mindre Del af Stivelsen, der omdannes til Fedt.
At disse Omdannelser ganske svare, til dem, der karakterisere
fedtrige Frøes Modning (S. 359), sees let. Imod Slutningen af
Hvileperioden skeer derimod den modsatte Omdannelse: Fedt om-
dannes atter til Stivelse, og dette videre til Sukker (A. Fischer).
Paa tilsvarende Maade forholder f. Ex. Kartoffelknolden sig: i
Hvileperiodens første Tid kan der, ganske som ved Knoldens
Modning, dannes Stivelse af Sukker, medens Kartoffelknolden hen-
imod Hvileperiodens Slutning efterhaanden bliver mere og mere
tilbøjelig til den modsatte Omdannelse (Muller-Thurgau).
Det tør efter det i § 300 omtalte ejendommelige Forhold hævdes,
at, naar Stoftilførselen fra Moderplanten efterhaanden aftager, indtræder
Hvilen i nøje Sammenhæng med den tidligere nævnte Omstændighed, at
de uvirksomgjørende Stofomdannelser overveje de i modsat Retning for-
løbende, opløseliggjørende (virksonigjørende) Omdannelser. Og ligeledes,
at disse sidste Omdannelser ere overvejende ved Hvilens Slutning, hvilket
efter de foreliggende Undersøgelser kun kan bero derpaa, at Evnen til
de uvirksomgjørende Omdannelser efterhaanden aftager under Hvile-
periodens Forløb. løvrigt kunne ogsaa anatomiske Forhold, f. Ex. Sirørenes
Lukning o. a., være medvirkende ved Hvilens Iværksættelse.
303. Hvilens kunstige Forkortning eller Ophævelse er en
væsentlig praktisk Opgave, som imidlertid ogsaa kan tjene til Prøve for
Iheorierne om Hvilens Natur. Det indsees af det Foregaaende, al i
alt Fald een Vej til Løsning maa være den at faae Stofomdannelserne i
det hvilende Organ til at forandre Karakter ved at svække Evnen til de
uvirksomgjørende Omdannelser. Denne Virkning have anæsthetiske Midler
i særlig høj Grad, særlig kommer Æt her lier i Betragtning. Ved en
forbigaaende Ætherisering, svagere eller stærkere efter Plantens Art, i
1 ä 2 Døgn, kan mange Plantedeles Hvile helt ophæves eller væsentlig
forkortes (W. Johannsen). Saaledes bl. a. hos Kartoffelknolde. At Ætheren
her virker paa Stofomctannelserne i den angivne Retning sees af følgende
Forsøgsresultat: Smaa Kastaniekartofler indeholdt i Begyndelsen af Ok-
tober, pr. 1000 Vægtdele:
Henlagte uden Ætherisering- Efter to Dogns Ætherisering
Æggehvidestoffer 12,9 10,6
AmidstolFer og lignende Forbindelser . . 5,2 7,5
Sukker 7,2 8,9
Under væsentlig samme Synspunkt kunne Resultaterae af tidligere
Bestræbelser for at forkorte Hvilen forstaaes. Som Midler kan man især