Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 40. Forraadsorganer; Modning, Hvile, Spiring og Løvspring. 361
Kirsebær, Tjørn, fremdeles Byg og andre Kornsorter i fugtige
Aar o. fl. A.; det tilsvarende gjælder de mange saakaldte »Hvile-
sporer« hos Svampe og Alger. At Løg, Knokle, Rodstokke og
andre lignende Organer samt Træernes Vinterknopper behøve en
kortere eller længere Hviletid, inden de skyde, er en velbekjendt
Sag. Der er i saa Henseende stor Forskjel mellem Arterne og
Varieteterne; medens f. Ex. Bøgegrene først meget sent mod For-
aaret lade sig »drive«, ere Syrén, Forsythia o. A. langt tidligere
i Stand dertil, og af Hyacinther o. a. Løgvæxter har man saa-
kaldte sildige og tidlige Sorter.
Utvivlsomt have de ydre Forhold været medbestemmende og-
saa ved alle disse, nu af indre Aarsager betingede Hvileperioders
Fremkomst, og i de fleste Tilfælde ere disse Perioder et Resultat
af en fortræffelig Tilpasning til de naturlige Forhold, saaledes
f. Ex. vore Træknoppers Vinterhvile, der sikkre Knopperne mod
utidigt Udspring i en forbigaaende mild Vejrperiode om Vinteren,
løvrigt falde langtfra alle Hvileperioder i vor Flora kun om Vin-
teren; Skov-Anemonens Rodstokke f. Ex. hvile i Jorden fra Høj-
sommerens Tid og indtil Eoraaret. Paa denne sidste Aarstid finde
disse og andre Skovbunds-Planter jo ogsaa det bedste Lys, inden
Træernes Blade skygge Bunden. Altsaa ogsaa her se vi i Hvilen
en smuk Tilpasning.
3O2< Stofskiftet under Hvilen er ingenlunde ganske ringe,
undtagen naturligvis hos indtørrede Dele; der foregaaer saaledes
et langtfra ubetydeligt Aandedræt i saftige, hvilende Forraads-
organer (sml. S. 315). Den Omstændighed, at de forskjellige Ar-
ters Organer hvile paa højst forskjellige Udviklingstrin (i mange
Piles Knopper f. Ex. ere Raklerne næsten fuldt færdige, ligesaa
Blomsterklasen i Hyacinthløg, medens f. Ex. Kartoflers Øjne ere
meget langt tilbage under Hvilen), viser hen til, at ikke noget
bestemt Udviklingsstadium, men Forhold ved Stofomdannelserne
maa være det Karakteristiske ved Hvilen. Da Hvilen er Fort-
sættelsen af Modningen, er det naturligt, at i Begyndelsen af Hvile-
perioden have Stofomdannelserne, for saa vidt ikke Indtørring op-
hæver dem, i alt væsentligt samme Karakter som ved Modningen.
At dette er Tilfældet, have forskjellige Undersøgelser viist. Saa-
ledes skeer der efter Løvfaldet i vore Træers Parenkym betydelige
Omdannelser med den i Løbet af Vegetationsperioden aflejrede
Stivelse: hos Lind, Birk, Naaletræer o. fl. a. Træer med blødt Ved
forsvinder efterhaanden al Stivelse og i Stedet for dette optræder