Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 40. Forraadsorganer; Modning, Hvile, Spiring og Løvspring. 361 Kirsebær, Tjørn, fremdeles Byg og andre Kornsorter i fugtige Aar o. fl. A.; det tilsvarende gjælder de mange saakaldte »Hvile- sporer« hos Svampe og Alger. At Løg, Knokle, Rodstokke og andre lignende Organer samt Træernes Vinterknopper behøve en kortere eller længere Hviletid, inden de skyde, er en velbekjendt Sag. Der er i saa Henseende stor Forskjel mellem Arterne og Varieteterne; medens f. Ex. Bøgegrene først meget sent mod For- aaret lade sig »drive«, ere Syrén, Forsythia o. A. langt tidligere i Stand dertil, og af Hyacinther o. a. Løgvæxter har man saa- kaldte sildige og tidlige Sorter. Utvivlsomt have de ydre Forhold været medbestemmende og- saa ved alle disse, nu af indre Aarsager betingede Hvileperioders Fremkomst, og i de fleste Tilfælde ere disse Perioder et Resultat af en fortræffelig Tilpasning til de naturlige Forhold, saaledes f. Ex. vore Træknoppers Vinterhvile, der sikkre Knopperne mod utidigt Udspring i en forbigaaende mild Vejrperiode om Vinteren, løvrigt falde langtfra alle Hvileperioder i vor Flora kun om Vin- teren; Skov-Anemonens Rodstokke f. Ex. hvile i Jorden fra Høj- sommerens Tid og indtil Eoraaret. Paa denne sidste Aarstid finde disse og andre Skovbunds-Planter jo ogsaa det bedste Lys, inden Træernes Blade skygge Bunden. Altsaa ogsaa her se vi i Hvilen en smuk Tilpasning. 3O2< Stofskiftet under Hvilen er ingenlunde ganske ringe, undtagen naturligvis hos indtørrede Dele; der foregaaer saaledes et langtfra ubetydeligt Aandedræt i saftige, hvilende Forraads- organer (sml. S. 315). Den Omstændighed, at de forskjellige Ar- ters Organer hvile paa højst forskjellige Udviklingstrin (i mange Piles Knopper f. Ex. ere Raklerne næsten fuldt færdige, ligesaa Blomsterklasen i Hyacinthløg, medens f. Ex. Kartoflers Øjne ere meget langt tilbage under Hvilen), viser hen til, at ikke noget bestemt Udviklingsstadium, men Forhold ved Stofomdannelserne maa være det Karakteristiske ved Hvilen. Da Hvilen er Fort- sættelsen af Modningen, er det naturligt, at i Begyndelsen af Hvile- perioden have Stofomdannelserne, for saa vidt ikke Indtørring op- hæver dem, i alt væsentligt samme Karakter som ved Modningen. At dette er Tilfældet, have forskjellige Undersøgelser viist. Saa- ledes skeer der efter Løvfaldet i vore Træers Parenkym betydelige Omdannelser med den i Løbet af Vegetationsperioden aflejrede Stivelse: hos Lind, Birk, Naaletræer o. fl. a. Træer med blødt Ved forsvinder efterhaanden al Stivelse og i Stedet for dette optræder