Den Almindelige Botanik

360 Kap. 40. Forraadsorganer; Modning, Hvile, Spiring og Løvspring. Retning. Men da de uvirksomgjørende Omdannelser ere overvejende li emti æde kun disse for den umiddelbare Betragtning. Ved Anvendelse af Kloroform, Æther o. 1. anæsthetiske Midler, hvis hæmmende Virkning paa visse Sider af Stofskiftet senere atter omtales, kan man nemlig op- hæve de nævnte uvirksomgjørende Processer, og da viser det sig at disse have dækket over en ret betydelig samtidig Opløsningsproces. Som Exempel anføres følgende Forsøg med Lupinfrø (W. Johannsen). I 1000 Dele umodne Frø, udtagne af Bælgene før Forsøget, fandtes: Strax ved For- søgets Begyn- II delse Efter 1 Dogns '»Eftermodning« Efter 1 Dogns Kloroformering Æggehvidestoffer .. 82 87 69 Amidstoffer 24 19 38 Sukker 67 53 73 Under Kloroformeringen forøges allsaa de opløste Stoffers Mængde jendeligt, og af de uvirksomt aflejrede Stoffer gjøres en vis Del virksom 300. Saftige Frugters »Modning-« kan ikke sammenlignes med Frøenes og andre Forraadsorganers Modning; det maa jo ogsaa ormdres, at Kjødet ikke er et Forraadsorgan, men især har den Opgave at udbrede Prøene ved Hjælp af de Dyr, der æde Frugten. Et i Ud- vikling værende Æbles Frø vil vise det for Modning karakteristiske Stof- skifte, men det saftige Kjød forholder sig i flere Henseender anderledes. Her afsluttes netop Omdannelserne med Ophobning af Sukker og andre opløste Stoffer. 301. Hvileperioder. Ugunstige ydre Forhold, f. Ex. Kulde, Udtørring, i visse Tilfælde Iltmangel o. A., kunne bringe Plan- terne til Dvale, der strax atter ophører, naar Forholdene blive gunstige. Saaledes i Naturen med visse stedsegrønne Urter, f. Ex. Bellis, der at Vinterkulden tvinges til Uvirksomhed, men voxei videre, naar milde Dage indtræde. Det samme gjælder Mosser, visse Bregner, »Skimmel«, Bakterier o. s. v., der ogsaa ved Sommertørken kunne falde i Dvale, Herhen ogsaa mangfol- dige Frø, der spire strax naar de befugtes, og kun ved Vandmangel hindies deri. Noget helt andet end denne Dvale, der umiddel- bait ei knyttet til de ydre Forhold, er de egentlige Hvile- perioder. Vi staa her overfor ejendommelige Stilstandsperioder i Vegetationen, Perioder, som ikke umiddelbart skyldes ugun- stige Forhold; thi de kunne indtræde under endog fortræffelige ydre Væxtbetingelser, og- de ophæves ikke uden videre, selv ikke ved de allergunstigste ydre Forhold for Vegetationen. Mange Frø kunne saaledes ikke spire strax efter Modningen, f. Ex. Eg, Ask,