Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 40. Forraadsorganer; Modning, Hvile, Spiring og Løvspring. 3o9
Stoffer ankomme, forarbejdes de til Stivelse eller til Fedtstofter
o. s. v., alt efter de paagjældende Planters Art og Plantedelens
Natur. — Som Exempel paa fedtrige Frøes Modningsprocesser anføres
(efter Muntz) Undersøgelser over Rapsfrø i forskjeHige Udviklingstrin.
1000 Sikr, frisk afpillede Rapsfrø indeholdt:
Dato: Gram Torstof Gram Druesukker Gram Rorsukker Gram Stivelse Gram Fedtstof Pr o c e nti s k Vand-Indhold
1,2 0,1 0,1 0,2 0,2 c. 81
16. Juni 1,9 0,1 0,1 0,3 0,6 - 75
2. Juli 4,9 0,1 0,2 0,1 2.2 - 42
7. Juli 5,5 Spor 0,3 Spor 2,3 - 11
Her se vi Stivelse midlertidig optræde, dog kun i ringe Mængde.
Hos Pæonfrø o. fl. a. fedtrige Frø optræder der langt betydeligere Mængder
Stivelse under Modningen, hos atter andre fedtrige Frø derimod ingen.
De kvælstofholdige Stoffer forholde sig paa ganske tilsva-
rende Maade under Modningen; der tilføres især Amidstoffer, og
disse forarbejdes til Æggehvidestoffer, der da for største
Delen aflejres som Oplagsnæring.
Vandets Forhold ved Frøs Modning illustreres af den nys
anførte Tabels sidste lodrette Talrække: Vandmængden aftager
jævnt, efterhaanden som Modningen skrider frem. Sluttelig ud-
tørres Frøene sædvanlig saa vidt, at Stofskiftet næsten ganske
standser (sml. S. 360). Hos Knolde, Løg o. a. underjordiske For-
raadsorganer skeer ingen saadan vidtgaaende Udtørring; at Vandet
selv kan være tilstede som Forraad, er nævnt tidligere.
Ved Modningen omdannes altsaa de tilførte Stoffer helt eller
delvis til Forbindelser, der ere uopløselige (Fedt, Stivelse, flere
Æggehvidestoffer o. A.) eller dog mere kondenserede (f. Ex. Rør-
sukker hos Roen) end de tilførte Stoffer. Slutningsprodukterne af
Modningsprocessen, nemlig den dannede Oplagsnæring, ere saa-
ledes midlertidig unddragne Stofskiftet, de ere aflej rede som uvirk-
somme Stoffer (sml. S. 352). De for Modningen karakteristiske Stof-
omdannelser kunne derfor kaldes uvirksomgjørende (passive-
rende) Omdannelser, og tillige foregaaer der et livligt Aandedræt
med dertil hørende Nedbrydning.
299. Imidlertid er det, til Forstaaelse af de Hvileperioder, der
ofte følge efter Modningen, vigtigt at vide, at der under Modningen sam-
tidig med disse Omdannelser ogsaa ske Omdannelser i ganske modsat