Den Almindelige Botanik

358 Kap. 40. Forraadsorganer; Modning, Hvile, Spiring og Løvspring. visse af dem særligt som Forraadsorganer: Am mer ød cl er (S. 35), Stæng elknolde (S. 91) og Løg (S. 95). I alle disse Organer uddannes der forholdsvis mægtige Væv af tyndvæggede Paren- kymceller, og skarpe Grænser mellem Marv, Ved- og Marv- sti aaleparenkym findes her langtfra altid. Styrkevævene ere oftest meget reducerede, og om Ledningsstrængene gjælder. sædvanlig clet samme. I Regelen findes Kar og Sistrænge som isolerede Ele- menter i det mægtige Parenkym, og Karrene ere da de eneste forvedede Dele. I visse Tilfælde, hos særlig tykke Knolde og Ammei odder, uddannes i clet Indre sekundære, koncentriske Strænge (S. 312), navnlig dannede af Sivæv. .Korklag afgrænse ofte Knol- dene udadtil. Som Exempler kunne anføres: 1) Kartoflen. Dens Morfologi er omtalt S. 93. Den bestaaer overvejende af stivelseførende, tyndvæggede Parenkymceller (Fig. S. 171) hovedsagelig Vedparenkym, med en ringe Marv og Bark, i hvilke’svage Ledningsstrænge have deres Løb. Disse ere bikollaterale og- der findes tillige egne .Sistrænge. Veddelen er yderst svag, kun enkelte Kar findes Væxtlaget viser sig som en klar Linie; det danner kun lidt Væv udadtil Yderst en Kork. 1 Knudekaal („overjordisk Kaa]rabi“ Brassica oleracea f. cJ0H(jyl°deis; I’'g- S. 92) er det næsten alene Marven, som udvikles i Mægtig hed og den liar sekundære Ledningsstrænge. 3) Bederodens afvigende Bygning er omtalt S. 311; det er Rør- sukker samt Æggehvide og beslægtede Stoffer, som ophobes i den, hint især i Parenkymet mellem Strængene, disse navnlig i Sivævet. 4) Orchis' og andre beslægtede Orkideers Rodknolde (S. 37) af- vige for saa vidt fra Ammerødders typiske Bygning, som de have en Mængde Ledningsstrænge med samme Bygning som en Rods sædvanlige Ledningssystem. De ligge i et paa Slim (S. 1G6) meget rigt Parenkym. 298) Forraadsorganemes Modning. Herunder kan man sam- menfatte alle de Processer, der foregaa i de paagjældende Organer, indtil de ere fuldt færdige saavel i morfologisk som i stoflig Hen- seende. Den morfologiske Udvikling forløber meget forskjelligt efter Organets Natur, og er tildels omtalt i tidligere Kapitler (især S. 92—97); Frøets Udvikling omtales nærmere i 8de Afsnit. Stofskiftet ved Modningen foregaaer derimod efter samme Grundtræk hos alle Forraadsorganer, kun i uvæsentlige Enkelt- liedei ei der Forskjelligheder. Under Forraadsorganernes Udvik- ling tilføres der fra Moderplanten et betydeligt Kvantum Aske- bestanddele (navnlig Fosforsyre og Kali) og opløste Plantestoffer. De kvælstoffrie Stoffer, der tilføres, ere fortrinsvis Suk ker art er eller andre letopløselige Kulhydrater. Efterhaanden som disse