Den Almindelige Botanik

Kap. 40. Forraadsorganer; Modning, Hvile, Spiring og Løvspring. 357 Skaldele med de vedhængende Fermentceller og de yderste, æggehvide- rige Stivelseceller. 6. Kaffebønnen, Frøet af Coffea arabica og liberica, har en hvælvet og en flad Side, paa hvilken sidste sees en Fure, som gaaer dybt ind i Frøet, bøjende sig til Siden. Frøskallen er paa Handels- varerne i Regelen helt fjærnet fra Kjærnen, undtagen i denne Fure; den bestaaer bl. a. af langagtige, med spalteformede Porer forsynede Sten- celler [Fig. S. 259], Der er en lille Kim nede mod den ene Ende og ud til Siden af Frøhviden. Denne er hornagtig og dannet af polygonale Celler med ret tykke, fladt porede Cellevægge [333]. Indholdet er Æggehvide- stoffer, Olie m. m., men ingen Stivelse, desuden Kaffei'n. 7. Daddelpalmens (Phoenix), Phytélephas' o. fl. a. Palmers Frø have en af meget tykvæggede Celler dannet Frøhvide [Fig. S. 193], hvis temmelig homogene, gummirige Vægge helt opløses ved Spiringen, undtagen Midtlamellerne. Kimbla- dets Opsvulmning er omtalt S. 24. 2I>6. Træers og Buskes Forraadsvæv. Hvor Hviletiden er mest udpræget, afkastes Løvbla- dene ved dens Indtræden, efter at de vigtige Plantestoffer ere van- drede ind i Stængler og Rødder (Exempler paa Løvfaldsticl se S. 365). I den træagtige Stamme opbevares Oplagsnæring navnlig i følgende Væv: Vedparenkym, Marvstraaler, Marv, Bark; des- uden i visse Tilfælde i Vedceller, Fig. 333. Snit gjennem Kaffebønnens Frøhvide. 1 b sees Bagvæggen af en Celle med dens lave Porer, a, Olie- draaber. (Riitzou.) delte Vedceller, Erstatningscel- ler og andre Mellemformer mellem Styrke- og Ledningsvæv. Den i vore Træer hyppigst ophobede Næring er, foruden Æggehvide- stof, Stivelse. Hos mange Træer (Lind, Birk o. A.) omdannes Stivelsen dog i Efteraarets Løb helt til Olie; mod Foraaret op- træder atter Stivelse. Ved Løvspringstidens Indtrædelse om- dannes en stor Del af Stivelsen til Sukker, hvilket Forhold om- tales nærmere i Kap. 43. — Stedsegrønne træagtige Planter have og- saa i Bladene et vist Forraad. Vinter knopperne have i sig selv be- tydelige Forraad af Oplagsnæring; ogsaa her forekomme fortykkede Vægge, der senere opløses (f. Ex. Ask o. A.), og i Stænglen umiddelbart under Knoppen findes ofte særlige Forraad deponerede. 207. Fleraarige Urters overvintrende Dele tjene ligeledes som Gjemme for Oplagsnæring, men i mange Tilfælde uddannes