Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
356 Kap. 40. Forraadsorganer; Modning, Hvile, Spiring og Løvspring. fastpressede til Frugten; Rug-, Hvede- og Majskorn ere derimod altid »nøgne«. Kimen, som nærmere vil blive omtalt S. 368, ligger i den nedre Ende af Frugten op til dens udadvendte Side, og er rig paa Æggehvidestoffer og Fedt, men fører ikke Stivelse. Frø- hviden udgjør største Delen af Kornet; den bestaaer af to Slags Celler: stivelsefrie og stivelseførende [332]. De stivelsefrie Celler ligge i Frøhvidens Omkreds, nærmest Fig. 332. Brudstykke af et Hvedekorn. Tværsnit. Under Skallen sees Ferment- cellerne som eet Lag tykvæggede Celler. I de stivelseførende Celler er det æg- gehviderige. Protoplasma tydeligst i de ydre, til Fermentcellerne grænsende Lag. (W. J.) Skallen, i et enkelt Lag (Hvede, Rug, Havre o. A. [332]) eller i flere Lag (f. Ex. 3 hos Byg). Disse Celler have temmelig tykke Vægge og indeholde rigelig Fedt i Protoplasmaet samt smaa, fosfatrige Proteinkorn og et sti- velseopløsende Ferment. De kaldes derfor Fermentcel- le rne (ofte med Urette kaldte »Glutenceller«). Indenfor dem ligge de stivelseførende Celler, hvis talrige Stivelsekorn [163, S. 173; Figg. S. 175 og 176] ere lejrede i Protoplasma, som er mere eller mindre rigt paa Ægge- hvidestoffer. Disse findes altid rigeligst i de ydre, umiddelbart under Fermentcellerne liggende Lag. I Havrens o. fl. a. Græs- sers Frøhvideceller [167 A, S. 175] findes tillige en betydelig Mængde Fedt i de stivelseførende Cellers Protoplasma. — Hvedens Ægge- hvidestoffer kaldes Gluten. I saa- kaldel „melet “ Byg og Hvede fore- kommer talrige Luftblærer i Frø- hvidecellerne. Ved delvis Udblødning (f. Ex. Regn) og paafølgende Tørring af glassede Korn blive disse „ meledeog dette i desto højere Grad, jo fattigere Frøhviden er paa Æggehvidestof. Gryn er grovmalede, ofte afskallede Korn, Mel fintmalede; i Mel findes fine Skaldele, Rester af Cellevægge, af Cellernes protoplasmatiske Indhold, og Olie, foruden Stivelse; Mel kjendes under Mikroskopet ikke blot paa Stivelsekornenes Former, men ogsaa paa Skaldelene (Haar, Fermentceller, Tværceller o. s. v.). Klid er de frasigtede (ufordøjelige)