Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
356 Kap. 40. Forraadsorganer; Modning, Hvile, Spiring og Løvspring.
fastpressede til Frugten; Rug-, Hvede- og Majskorn ere derimod
altid »nøgne«. Kimen, som nærmere vil blive omtalt S. 368, ligger i
den nedre Ende af Frugten op til dens udadvendte Side, og er rig
paa Æggehvidestoffer og Fedt, men fører ikke Stivelse. Frø-
hviden udgjør største Delen af Kornet; den bestaaer af to Slags
Celler: stivelsefrie og stivelseførende [332].
De stivelsefrie Celler ligge i Frøhvidens Omkreds, nærmest
Fig. 332. Brudstykke af et Hvedekorn.
Tværsnit. Under Skallen sees Ferment-
cellerne som eet Lag tykvæggede Celler.
I de stivelseførende Celler er det æg-
gehviderige. Protoplasma tydeligst i de
ydre, til Fermentcellerne grænsende Lag.
(W. J.)
Skallen, i et enkelt Lag (Hvede,
Rug, Havre o. A. [332]) eller i
flere Lag (f. Ex. 3 hos Byg).
Disse Celler have temmelig tykke
Vægge og indeholde rigelig
Fedt i Protoplasmaet samt smaa,
fosfatrige Proteinkorn og et sti-
velseopløsende Ferment. De
kaldes derfor Fermentcel-
le rne (ofte med Urette kaldte
»Glutenceller«). Indenfor dem
ligge de stivelseførende Celler,
hvis talrige Stivelsekorn [163,
S. 173; Figg. S. 175 og 176] ere
lejrede i Protoplasma, som er
mere eller mindre rigt paa Ægge-
hvidestoffer. Disse findes altid
rigeligst i de ydre, umiddelbart
under Fermentcellerne liggende
Lag. I Havrens o. fl. a. Græs-
sers Frøhvideceller [167 A, S. 175]
findes tillige en betydelig Mængde
Fedt i de stivelseførende Cellers
Protoplasma. — Hvedens Ægge-
hvidestoffer kaldes Gluten. I saa-
kaldel „melet “ Byg og Hvede fore-
kommer talrige Luftblærer i Frø-
hvidecellerne. Ved delvis Udblødning (f. Ex. Regn) og paafølgende
Tørring af glassede Korn blive disse „ meledeog dette i desto højere
Grad, jo fattigere Frøhviden er paa Æggehvidestof.
Gryn er grovmalede, ofte afskallede Korn, Mel fintmalede; i Mel
findes fine Skaldele, Rester af Cellevægge, af Cellernes protoplasmatiske
Indhold, og Olie, foruden Stivelse; Mel kjendes under Mikroskopet ikke
blot paa Stivelsekornenes Former, men ogsaa paa Skaldelene (Haar,
Fermentceller, Tværceller o. s. v.). Klid er de frasigtede (ufordøjelige)