Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 40. Forraadsorganer; Modning, Hvile, Spiring og Løvspring. 355
ud mod Skallen, er smaacellet og indeholder fedtholdigt Proto-
plasma [166, S. 174]. De øvrige Celler ere forholdsvis store.
Hyppigst ere Væggene ret tynde, Oplagsnæringen er Æggehvide-
stoffer, tildels i smaa Proteinkorn, noget Fedt samt store Sti-
velsekorn (Ært [166], Bønner, Vikkeij. Ikke faa Arter ere dog
stivelsefrie, f. Ex. Lupin, Jordnød (Arachis hypogæa), Sojabønne
o. A., der til Gjengjæld indeholde mere Fedt og store Proteinkorn.
Lupin o. A. have ret tykke Cellevægge med gumniiartede Kul-
hydrater. At Bælgplanternes Frø ere særlig rige paa Æggehvide-
stoffer (17—30 pCt.) og derfor ansees som meget nærende, er vel-
bekjendt.
2. Kakaobønnen er Kimen (eller oftest de isolerede Kimblade)
af Theobroma Cacao. De bestaa af et Parenkym [331 A] der inde-
holder Æggehvidestoffer og en rige-
lig Mængde Fedt, samt smaa Sti-
velsekorn [B]. Det udpressede
Fedt er fast ved alm. Temperatur
(„ Kakaosmør “). Desuden indehol-
des Theobromin (sml. S. 162).
3. Mandler og Frøene af
andre til Stenfrugtfamilien hørende
Arter bestaa ligeledes kun af Skal og
Kim. Kimbladenes tyndvæggede Celler
indeholde navnlig Æggehvide, store
Proteinkorn og fed Olie; de aller-
fleste (undt. f. Ex. søde Mandler)
have tillige i Parenkymcellerne Amyg-
dalin, i Nervernes Skeder have de
alle Fermentet Emulsin. Ved Frøenes
Knusning og Udrøring med Vand
Fig. 331. A, Tværsnit gjennem Ka-
kaobønnen. B, Stivelsekorn, stærkere
forst. (Rutzou.)
eller f. Ex. ved Tygning, virker Fermentet paa Amygdalinet, og Blaa-
syre m. m. dannes. Dette Forhold er utvivlsomt et Værn mod Dyr.
4. Korsblomstrede have frøhvideløse Frø, hvis Kim ere rige
paa Æggehvide og Fedt. Med Hensyn til Dannelsen af de hos mange
optrædende skarpe Stoffer (Sennepsolier), vise de et ganske lignende
Forhold som Mandlerne. Fermentet Myrosin findes i andre Celler end
de Glykosider, der ere Modersubstans for de først ved Fermentvirkningen
dannede Sennepsolier, som næsten øjeblikkelig opstaa, naar Frøene knuses
og udrøres.
5. Græsfrugten bestaaer af Skal, Kim og Frøhvide.
Skallen er dannet af Frøgjemmet og den dermed sammenvoxede
Frøskal. Byg- og Havrekorn, samt de allerfleste andre Græsfrø,
omsluttes tillige af Avner, der hos Bygkornet endog sædvanlig ere
23*