Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 40. Forraadsorganer; Modning, Hvile, Spiring og Løvspring. 355 ud mod Skallen, er smaacellet og indeholder fedtholdigt Proto- plasma [166, S. 174]. De øvrige Celler ere forholdsvis store. Hyppigst ere Væggene ret tynde, Oplagsnæringen er Æggehvide- stoffer, tildels i smaa Proteinkorn, noget Fedt samt store Sti- velsekorn (Ært [166], Bønner, Vikkeij. Ikke faa Arter ere dog stivelsefrie, f. Ex. Lupin, Jordnød (Arachis hypogæa), Sojabønne o. A., der til Gjengjæld indeholde mere Fedt og store Proteinkorn. Lupin o. A. have ret tykke Cellevægge med gumniiartede Kul- hydrater. At Bælgplanternes Frø ere særlig rige paa Æggehvide- stoffer (17—30 pCt.) og derfor ansees som meget nærende, er vel- bekjendt. 2. Kakaobønnen er Kimen (eller oftest de isolerede Kimblade) af Theobroma Cacao. De bestaa af et Parenkym [331 A] der inde- holder Æggehvidestoffer og en rige- lig Mængde Fedt, samt smaa Sti- velsekorn [B]. Det udpressede Fedt er fast ved alm. Temperatur („ Kakaosmør “). Desuden indehol- des Theobromin (sml. S. 162). 3. Mandler og Frøene af andre til Stenfrugtfamilien hørende Arter bestaa ligeledes kun af Skal og Kim. Kimbladenes tyndvæggede Celler indeholde navnlig Æggehvide, store Proteinkorn og fed Olie; de aller- fleste (undt. f. Ex. søde Mandler) have tillige i Parenkymcellerne Amyg- dalin, i Nervernes Skeder have de alle Fermentet Emulsin. Ved Frøenes Knusning og Udrøring med Vand Fig. 331. A, Tværsnit gjennem Ka- kaobønnen. B, Stivelsekorn, stærkere forst. (Rutzou.) eller f. Ex. ved Tygning, virker Fermentet paa Amygdalinet, og Blaa- syre m. m. dannes. Dette Forhold er utvivlsomt et Værn mod Dyr. 4. Korsblomstrede have frøhvideløse Frø, hvis Kim ere rige paa Æggehvide og Fedt. Med Hensyn til Dannelsen af de hos mange optrædende skarpe Stoffer (Sennepsolier), vise de et ganske lignende Forhold som Mandlerne. Fermentet Myrosin findes i andre Celler end de Glykosider, der ere Modersubstans for de først ved Fermentvirkningen dannede Sennepsolier, som næsten øjeblikkelig opstaa, naar Frøene knuses og udrøres. 5. Græsfrugten bestaaer af Skal, Kim og Frøhvide. Skallen er dannet af Frøgjemmet og den dermed sammenvoxede Frøskal. Byg- og Havrekorn, samt de allerfleste andre Græsfrø, omsluttes tillige af Avner, der hos Bygkornet endog sædvanlig ere 23*