Den Almindelige Botanik

354 Kap. 40. Forraadsorganer; Modning, Hvile, Spiring og Løvspring, blive omtalt. Selve Forraadsvævene findes i Frøene paa to for- skj ellige Maader: 1) alene i Kimen: Kimbladene udgjøre da Frøets Hoved- masse og ere tykke og massive (f. Ex. Agern, Mandel) eller blad- agtige og da oftest foldede eller sammenrullede, saa at Frøet dog udfyldes dermed (f. Ex. Løn, Katost, Bøg). Kimens Leje i Frøet omtales nærmere i 9de Afsnit; 2) fortrinsvis som et selvstændigt Væv, Frøhviden, der ikke staaer i organisk Forbindelse med Kimen, men liar udviklet sig uafhængigt. Kim bl ad ene ere byggede efter to forskjellige Typer, na- turligvis med indbyrdes Overgange. De kjødfulde Kimblade i frøhvideløse Frø bestaa af et ensartet, undertiden ret tykvægget Parenkym; der findes ikke Spalteaabninger og kun en sparsom Nerva- tion. Der er oftest ingen netformede Forbindelser mellem Nerverne, og Celledelinger finde sædvanligt ikke Steel under Spiringen. De blaclagtige Kimblade saavel hos Frø uden som med Frøhvide, have Palissadevæv anlagt, voxe under Spiringen ogsaa ved Celle- delinger og have Spalteaabninger samt i Regelen netformet for- grenede Nerver. Frøhviden er et oftest ensartet Parenkym uden Strængvæv, som sædvanlig omslutter bele Kimen og ligger umiddelbart op til Skal- len; sjældnere liggerKimen i Frøets Omkreds (Krumkimede, Græs- ser [Fig. S. 368]). Dens Udvikling og Plads i Frøet omtales nærmere i 8de Afsnit. Frøhviden optræder efter to Typer, der dog ingen- lunde ere skarpt adskilte: Tyndvægget Frøhvide, hvor Cellernes Indhold alene har Betydning som Oplagsnæring, og tykvægget Frøhvide, hvor en væsentlig Del af Oplagsnæringens Kulhydrater findes aflejret i Væggene. I sidste Tilfælde er Frøhviden ben- haard, f. Ex. hos Elfenbensnøddeii (Phytelephas) [186, S. 193]; eller hornagtig, f. Ex. Kaffebønnen [333], Daddelkjærnen o. fl. A., medens den tyndvæggede Frøhvide kan være melet (Boghveden, en Del Græsfrugter), slimet (Katost, Convolvulus), kj ødet (Cocos), i ikke faa Tilfælde ogsaa »glasset«, idet den i clet Ydre nærmer sig den hornagtige, f. Ex. en Del af Majsens Frøhvide, Byg- og Hveclekorn, naar de ere særlig rige paa Æggehvide- stof (S. 356). 395) Exempler paa Frøs Bygning. 1. Bælgplanternes Frø mangle Frøhvide. Kimbladene ere plan-konvexe; deres Overhud, saa vel paa cle flade Sider, som