Den Almindelige Botanik

Kap. 40. Forraadsorganer; Modning. Hvile, Spiring og Løvspring. 353 Rodstokke), og i mange af disse Tilfælde er det øjensynligt, at Vandindholdet har stor Betydning som etForraad, naar Vegetationen senere vaagner til nyt Liv. Vandet optræder da, om man vil, som Oplagsnæring. 292. Vævene for Oplagsnæring bestaa saa at sige altid af Parenkymceller, der i saftrige Forraadsorganer ere tyndvæggede, i Frø, Vinterknopper o. a. indtørrende Organer derimod ofte kunne være forsynede med mere eller mindre stærkt fortykkede Vægge. Disse sidste bestaa da overvejende af gummiartede Kulhydrater, der atter opløses, naar Vegetationsperioden begynder, og ere rige- ligt forsynede med Porer [185, 186, S. 193] eller vise dog ofte meget tydeligt Protoplasmaforbindelserne [206 A, C, S. 213]. Man har altsaa her en ikke ringe De] af Oplagsnæringen aflejret i Væg- gene; Exempler blive anførte i det Følgende. løvrigt findes Op- lagsnæringen dels i Protoplasmaet, dels i Cellesaften, der hos Frø jo oftest indtørrer til Proteinkorn (S. 170). I saftrige, egentlige Forraadsorganer findes sædvanlig ikke særlige Vandvæv udformede; i mange Løg f. Ex. ere Cellernes Saft en ret stærk Opløsning af Sukker o. A. Saftplanters Stængler eller Blade, som periodisk (i Tørtiden) ere i Hvile, have de tidligere omtalte indre Vandvæv (S. 330). — Vegeterende Blades periferiske Vandvæv høre ikke herhen; Vandet i disse er nærmest et Reservestof i den ovenfor angivne Betydning. 293. Forraadsorganerne ere væsentlig to Slags, nemlig: 1. Særegne Formeringsorganer: Frø, Sporer (Kimløg, Knopkorn 0. lign.). 2. Dele af Planternes Vegetationsorganer, der over- leve Hviletiden, for næste Vegetationstid at voxe videre. Hertil høre: hos de fleraarige Urter (S. 86—97) alle Rodstokke, Rødder, Knolde og Løg; hos de fleraarige træagtige: Vinterknopperne, Stæng- lerne og Rødderne. Jo mere den paagjældende Plantedels Opgave nærmer sig til udelukkende at være Forraadsorgan, desto tydeligere fremtræde Forraadsvævene som saadamie, desto videre er Arbejdsdelingen gjennemført, og dette hvad enten man betragter Vegetationsorga- nerne eller Frøene. Hos disse sidste se vi det mest typiske For- raadsorgan i Frøhviden, hvor en saadan findes; af vegetative Organer kan Kartoffelknolden nævnes som typisk Exempel. 394. Frøenes Forraadsvæv. Frøets vigtigste Dele ere om- talte under Spiringens Morfologi, S. 18—19; Frøskallen vil senere Almindelig Botanik. 3. Udg. 23