Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
366 Kap. 40. Forraadsorganer; Modning, Hvile, Spiring og Løvspring. kunne være meget store. Især skeer dette hos Frø med Frøhvide, der jo skal opsuges af Kimen. De morfologiske Forhold herved omtales i det følgende Kapitel. Det livlige Stofskifte ved Spiringen medfører en ret betydelig Varmeudvikling. Det bør betones, at der ogsaa ved Spiring og Løvspring skeer uvirksomgjørende Omdannelser, om end i forholdsvis ringere Grad end ved Modningen. Saaledes sees det, at Modnings-, Hvile-, Spirings- og Løvspringsperioderne ere nøje knyttede til en ejendommelig Regulering af de to i modsat Retning gaaende Stofomdannelser, som vi her have kaldt virksom g j ørende og uvirksomgjørende. I Træernes Ved, i fleraarige Rodstokke, f. Ex. Iris o. A., foregaaer denne Regulering paa periodisk forskjellig Maade tildels i selv samme Organ. Hvad der be- tinger hele denne Regulering, maa fremtidige Undersøgelser klare. At andre periodiske Fremtoninger hos Planten, f. Ex. Blomstring, ogsaa staa i Forhold til Stofomdannelser, skal her kun antydes. Kap. 41. Optagelse af organisk Næring. 3OS. Enhver Plante har et Tidspunkt i sit Liv, da den maa ernære sig af organiske Stoffer, nemlig saa længe den endnu som Foster i Ægget faaer sin Næring fra Moderplanten. Senere, naar clen, skilt fraModerplanten, udvikler sig videre (Spiringen), skeer dette i Begyndelsen altid paa Grundlag af den fra Moder- planten medgivne Næring. Derefter gaa Planterne forskjellige Veje. Nogle ernære sig alene af de norganiske (fra Luft og Næ- ringsbund) optagne Stoffer eller kunne dog gjøre dette: Auto- fyterne selv). Andre kræve fremdeles organisk Næring, og tage denne enten fra dødt, organisk Stof: Raad cl planter (Sa- profyter, af raadden), eller fra levende Organismer (Dyr eller Planter): Snyltere (Parasiter), og nærmest til disse slutte sig andre Kategorier, navnlig insektædende Planter. Nogle ere ikke bundne s trængt til nogen bestemt af disse Ernæringsmaader, men kunne lejlighedsvis (fakultativt) tage anden Næring end de sædvanlig gjøre, andre ernære sig udelukkende paa een af de angivneMaader (obligate Parasiter, Saprofyter, Autofyter o.s.v.). 309. Fosterets Ernæring. Saa længe den unge Plante er indesluttet i Moders Liv, lever den paa en Maade som en Slags Parasit i Moderen. Som Næring for den eller som Hjælpere ved Tilførsel af Næring tjene formentlig de senere nærmere omtalte