Den Almindelige Botanik

Kap. 41. Optagelse af organisk Næring. 377 formet [B]; Blade, som hidtil have manglet paa Kiniplanten, dannes nu, og Rødder bryde frem fra den knoldformede Grund og kunne danne nye Tilhæftningspunkter [B, c; C]. Ogsaa inde i Værtplanten skal der findes Rødder, som kunne overvintre og ved Knopdannelse næste Aar danne nye Planter. Fungoide (d. e. svamplignende) kalder man nogle især til Fami- lierne Balanophoraceæ og Rafflesiaceæ hørende Blomsterplanter, fordi deres Skud ere i den Grad reducerede og omdannede, at de ligne tykke, plumpe Frugtlegemer hos Svampe [345, 346], Af Rafflesia, Pilostyles o. A. komme egentlig- kun Blomsterne tilsyne uden for den Del af Værtplanten (Rod eller Stængel), i hvilken de leve [34-5]; Vegetationsorganerne ere her reducerede til en pudeformet, løvlignende Vævmasse, fra hvilken der udgaa hyfelignende Strænge, som gjennemvoxe Værtplantens Væv og træde i den inderligste Forbindelse med dennes Celler for at. kunne Fig. 344. Kimplanter af Orobanche (Phelipaea) ramosa. X, Kimens Stængelende er endnu indesluttet i Frøskallen. B (Y), tre Kimplanter i forskjellige Udviklings- trin, siddende paa Roden, r—r; a er det yngste; Rodenden er noget opsvulmet, men Roden har endnu kun halvt gjennembrudt Barken og er ikke voxet sammen med Værtroden; b er det næste i Alder; Kimstænglen er stærkt opsvulmet og sammenvoxet med Værtrode’n; c er fuldstændig fastvoxet til denne; Birødder be- gynde at vise sig som svage Udvæxter. C (f), en Kimplante, hvis Stængelende [v] har afkastet Frøskallen, og hvis Birødder [m] ere stærkere udviklede end i B og lægge sig op til forskjellige Rodgrene. (Caspary.) optage Næringen fra dem. At vise, at dette Absorptionssystem er en overmaade stærkt metamorfoseret Rod, er ikke muligt, men vel er det det sandsynligste, at den er det. Disse fungoi’de Blomsterplanter ere et Exempel paa, at Snyltelivet, ligesom i Dyreriget saa ogsaa i Planteriget, medfører en morfologisk Tilbagegang, en Reduktion i Udviklingen (se S. 112 ff.). Nogle faa Snyltere ere lian agt i ge, nemlig slyngende. To Slægter ere kjendte: Cuscuta (Silkeplante; Convolvulaceæ) og Laura- ceen Cassyfha. Deres Stængler ere lange, traadformede, gullige eller rødlige, og bære kim meget sniaa, skælformede Blade. Paa Stænglerne sidde Sugevorterne. Begge have en Smule Bladgrønt, Cuscuta mindst. Cassyfha er bleg gulgrøn. — Cuscuta's Udvikling-