Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
376
Kap. 41. Optagelse af organisk Næring.
ganer og tage Næring gjennem Legemets hele Overflade uden at
have særlige Redskaber hertil. Mange andre have derimod et
traadformet og rigt forgrenet Mycelium, cler lever enten i Værtens
Intercellulærrum og da sender egne Sngeapparater, Haustorier
(af haurire, at øse) ind i Cellerummene, ved hvis Hjælp cle optage
Næring fra Værten, eller som umiddelbart tager Næring fra dennes
Væv, idet det gjennemborer Cellevæggene og vandrer fra Celle til
Celle. Figg. 341, 342, 343 vise Exempler paa forskjellige Typer
af Haustorier: forgrenede Traade og kuglerunde, smaa Blærer.
Snylterne kunne angribe og- skade deres Vært betydeligt, ikke blot
Helparasiterne, men ogsaa de bladgrøntførende (Loranthaceer kunne
dræbe Frugttræer, paa hvilke de snylte). Snylterne have derfor stor
praktisk Betydning og gjøres til Gjenstand for inclgaaende Studium i
Plantepatologien.
Helsnyltere. Af lavere Planter maa lier først og fremmest
nævnes Bakterier, der især angribe Mennesker og Dyr, meget
sjældnere andre Planter, og Svampe, der især angribe andre Planter
og Leddyr. Visse Svampefaniilier omfatte næsten alene Snyltere, f. Ex.
Chytridiaceæ [341], Peronosporaceæ [342, 343], Entomophfhoraceæ,
Ustilaginaceæ og Uredinaceæ. En usædvanlig Form af Snylter
er Slimsvampen Plasmodiophora, hvis Sværmesporer trænge ind i
andre Planter og i dem udvikle Plasniodier, der atter danne
Sporer. Paa jBrøssfca-Arter og andre Korsblomstrede foraarsager
den Misdannelse og Ødelæggelse. — Blandt Protistformer kan Vampy-
rellerne nævnes, der især udsuge Alger.
De Blomsterplanter, der ere Helsnyltere, have meget
reducerede Skud, der i de fleste Tilfælde blot træde frem for Lyset
for Frødannelsens og Frøspredningens Skyld. De fleste, i alt Fald
cle mærkeligste, Rodsnyltere høre herhen (Lathræa, Orobanche,
Ealanoplioraceai, Pafflesiaceæ).
Lathræa snylter paa Rødder af ‘en Del Løvtræer ved Haustorier
paa sine Rødder. Dens skælklædte Rhizom voxer under Jorden („ Skæl-
rod “). I Bladene findes mærkelige, uregelmæssige Huler med kirtel-
bærende Overflade. Ordbanche [Fig\ S. 112] snylter paa forskjellige, mest
urteagtige Planter. Den har vel en Smule Bladgrønt, men er i det
Hele blegbrun eller rødlig. Kimen er en udelt ellipsoiclisk Cellemasse.
Ved Spiringen udvikler dens Hovedrod og hypokotyle Stængel sig til et
cylindrisk eller traadformet Legeme, der mangler Rodhætte [344 A]. Saa-
snart den støder paa en Rod af en Værtplante, fortykkes Rodenden og
Kimstænglen stærkt [B], Roden trænger ind i Værtplanten og voxer fuld-
stændig sammen med denne, Væxtlag med Væxtlag, Sivæv med Sivæv,
Kar med Kar o. s. v.; Snylteren forholder sig nu som et Skud paa Vær-
tens Rod; dens Stængel fortykkps og bliver ved Grunden næsten knold-