Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
376 Kap. 41. Optagelse af organisk Næring. ganer og tage Næring gjennem Legemets hele Overflade uden at have særlige Redskaber hertil. Mange andre have derimod et traadformet og rigt forgrenet Mycelium, cler lever enten i Værtens Intercellulærrum og da sender egne Sngeapparater, Haustorier (af haurire, at øse) ind i Cellerummene, ved hvis Hjælp cle optage Næring fra Værten, eller som umiddelbart tager Næring fra dennes Væv, idet det gjennemborer Cellevæggene og vandrer fra Celle til Celle. Figg. 341, 342, 343 vise Exempler paa forskjellige Typer af Haustorier: forgrenede Traade og kuglerunde, smaa Blærer. Snylterne kunne angribe og- skade deres Vært betydeligt, ikke blot Helparasiterne, men ogsaa de bladgrøntførende (Loranthaceer kunne dræbe Frugttræer, paa hvilke de snylte). Snylterne have derfor stor praktisk Betydning og gjøres til Gjenstand for inclgaaende Studium i Plantepatologien. Helsnyltere. Af lavere Planter maa lier først og fremmest nævnes Bakterier, der især angribe Mennesker og Dyr, meget sjældnere andre Planter, og Svampe, der især angribe andre Planter og Leddyr. Visse Svampefaniilier omfatte næsten alene Snyltere, f. Ex. Chytridiaceæ [341], Peronosporaceæ [342, 343], Entomophfhoraceæ, Ustilaginaceæ og Uredinaceæ. En usædvanlig Form af Snylter er Slimsvampen Plasmodiophora, hvis Sværmesporer trænge ind i andre Planter og i dem udvikle Plasniodier, der atter danne Sporer. Paa jBrøssfca-Arter og andre Korsblomstrede foraarsager den Misdannelse og Ødelæggelse. — Blandt Protistformer kan Vampy- rellerne nævnes, der især udsuge Alger. De Blomsterplanter, der ere Helsnyltere, have meget reducerede Skud, der i de fleste Tilfælde blot træde frem for Lyset for Frødannelsens og Frøspredningens Skyld. De fleste, i alt Fald cle mærkeligste, Rodsnyltere høre herhen (Lathræa, Orobanche, Ealanoplioraceai, Pafflesiaceæ). Lathræa snylter paa Rødder af ‘en Del Løvtræer ved Haustorier paa sine Rødder. Dens skælklædte Rhizom voxer under Jorden („ Skæl- rod “). I Bladene findes mærkelige, uregelmæssige Huler med kirtel- bærende Overflade. Ordbanche [Fig\ S. 112] snylter paa forskjellige, mest urteagtige Planter. Den har vel en Smule Bladgrønt, men er i det Hele blegbrun eller rødlig. Kimen er en udelt ellipsoiclisk Cellemasse. Ved Spiringen udvikler dens Hovedrod og hypokotyle Stængel sig til et cylindrisk eller traadformet Legeme, der mangler Rodhætte [344 A]. Saa- snart den støder paa en Rod af en Værtplante, fortykkes Rodenden og Kimstænglen stærkt [B], Roden trænger ind i Værtplanten og voxer fuld- stændig sammen med denne, Væxtlag med Væxtlag, Sivæv med Sivæv, Kar med Kar o. s. v.; Snylteren forholder sig nu som et Skud paa Vær- tens Rod; dens Stængel fortykkps og bliver ved Grunden næsten knold-