Kap. 41. Optagelse af organisk Næring. 375
kaldes Endoparasiter eller Ektoparasiter, eftersom de bo
inde i eller udenpaa Værten. Endoparasiter ere f. Ex. Bakterierne,
Kartoffel-, Brand- og Rustsvampene m. fl., selv om de træde ud
til Overfladen for at danne Formeringsorganer; Ektoparasiter f. Ex.
Meldugsvampene. De kaldes Helparasiter, naar de ikke ere
grønne eller blot indeholde yderst lidt Bladgrønt og derfor ere nødte
Fig. 341 . En Snylteplante (Chytridiacé, Obelidium mucronatum), der er dannet
af to Celler, en øvre, som frembringer Sværmesporer [s], og en nedre, stærkt for-
grenet [m], der fungerer som Haustorium.
Fig. 342 . En Hyfe [m] af Peronospora calotheca, voxende i en Cellemellem-
gang i Marven af Asperula odorata og sendende Haustorier ind i to Marvceller
[z]. (De Bary.)
Fig. 343 . Cystopus candidus. Enden [t] af en Mycelietraad voxer mellem
Marvcellerne af Karse, h, Haustorierne.
til at tage al deres Næring i tilberedt Form fra deres Vært;
denne staaer i et rent antagonistisk Forhold til sin Snylter. De
kaldes Halvparasiter, naar de formedelst Bladgrønt selv kunne
skatfe Kulstof tilveje; i dette Tilfælde kan Forholdet mellem Vært
og Snylter være mutualistisk (f. Ex. Viscum). En hel Del Snyltere,
saasom de snyltende Bakterier, leve helt optagne i Værtens Or-