Den Almindelige Botanik

Kap. 41. Optagelse af organisk Næring. 379 er følgende: Kimplanten (Syst. Bot. Fig. S. 476) har en noget kølleformet opsvulmet, helt haarbærende Hovedrod (Rodhætte mangler), hvis tynd- væggede Celler tjene som et Vandreservoir. Stænglen er rettet opad, medens Hovedroden ligger paa Jorden, og beskriver under Væxten en Skruelinie, og denne Bevægelse hjælper Planten til at finde en Værtplante. Er dette skeet, slynger Stænglen sig om denne og hæfter sig ved Suge- vorter (Haustorier) fast til den; disse trænge ind i Værtplanten og op- løse sig her penselformet som i et Antal Hyfer, der trænge ind mellem Værtens Celler. 1 Sugevorten udvikles Kar, der forbinde Værtens Kar med Snylterens. Efter at der i nogen Tid paa Grund af Cuscuta's slyng- traadagtige Følsomhed for Berøring er dannet et Antal af tæt til Værtplanten liggende Vindinger, fra hvilke Sugevor- ter udvikles, dan- nes nu et Antal løst liggende Vindinger, fordi Følsomheden er ophørt; deref- ter indtræder atter Følsomhed som Følge af hvilken Vindingerne paany lægge sig tæt til Værten, saa atter Ufølsomhed og vi- dere Vindinger, o. s. v. Halvsnylterne have Bladgrønt. Nogle Blomster- planter ere Rod- snyltere, der ved Haustorier tage Næring fra Værtens Rødder. Da disse ere skjulte i Jorden, røbe disse Halv- 347 348 Fig. 347. Koføde (Me- lampyrum pratense). Kim- plante. hs, Kimstænglen; haust, Sugevorter; cot, Kim- blade (}). (E. W.) Fig. 348. b—b er Ro- den af Øjentrøst (Enphrasia officinalis) med dens Hau- storier, af hvilke en har fæstet sig paa Roden a—a (vistnok afPotenttllaTormen- tilla.) (f). snyltere ikke ved noget ydre Mærke denne Levevis; de ligne de selvstændigt arbejdende, med Løvblade udstyrede Blomsterplanter. De fleste ere Urter, f. Ex. Thesiwm (Fam. Santalaceæ), mange Scro- Fig 345. Rafflesiaceer snyltende paa Grene af Træer og Buske (1 og 3, Pi- lostyles; 2, Apodanthes). Fig. 346. Balanoforaceer snyltende paa Rødder (1, Scybalium; 2, Balanophora).