Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
382 Kap. 41. Optagelse af organisk Næring og Forholdet mellem dem maa da være dette, at Algen er en i Svampen indesluttet Slave (tilærj/s,-), der skaffer Kulstofnæring tilveje ved sin Assimilation, medens Svampen hidfører al anden Næring; Algen maa formentlig ogsaa bearbejde denne hele uorganiske Næringsmasse. Algerne trænge ikke til Samlivet med Svampen; de leve i talrig Mængde rundt om paa Træstammer, Klipper og Jord m. m., og trives fortræffeligt der, bedre der end i Svampen, for saavidt som de, indesluttede i denne, ikke f. Ex. kunne danne Sværmesporer, om dette hører med til deres Natur. At Algecellerne voxe yppigt inde i Svampen, ofte yppigere end normalt, behøver ikke at være andet end Hypertrofi, en Sygelighed, fremkaldt ved den fra Svam- pen udgaaende Pirring. Svampen derimod kan ikke existere uden Algen; dens Sporer kunne spire, og Spiretraaden kan udvikle sig til et vist Punkt, men derpaa standser Væxten, hvis den ikke kan bemægtige sig Algeceller, omspinde dem med sine Hyfer og ind- optage dem i sig som Gonidier [se Fig.]. I nyere Tid er paavist, at ogsaa Mosforkim (Bonnier, 1889), ja selv en rent organisk Næ- ringsblaiiding (Alfr. Møller, 1887) kan bringe Svampen samme Nytte og sætte den i Stand til at danne Sporehuse. Der existerer for saa vidt et mutualistisk Forhold (Qjensidighedsforhold) mellem Svamp og Alge, som hin ogsaa skaffer Næring til denne, men da de Fordele, der angives at være for Algen deri, at den lever inde- sluttet i et Legeme, hvor den er niere sikkret mod Udtørring, synes at være ganske uvæsentlige, fordi den ikke har sin Frihed, er Forholdet dog nærmest at slutte op til Parasitismen, men det fortjener et eget Navn (Helotisme) paa Grund af Samlivets mange ejendommelige Afvigelser fra den typiske Parasitisme. — En ret almindelig anvendt Benævnelse er „Konsortium", hvormed især den mor- fologiske Enhed skulde fremhæves; men da en Ligestilling af de to Symbionter tillige antydes dermed, synes dette Navn mindre heldigt. Nærmere om Likenerne se Syst. Bot. S. 158. 317. Mutualistisk og anden Symbiose. I Helotismen er der for saa vidt et Gjensidighedsforhold, som ikke blot Likensvampen har Nytte af Algen, men ogsaa omvendt denne af hin; men de to Arter ere langtfra lige nødvendige for hinanden. Om dette Til- fælde overhovedet findes, er vel tvivlsomt; men i alt Fald gives der en Række Exempler paa Samliv mellem to Arter, af hvilke den ene ligeledes har Bladgrønt, medens den anden intet har, og som synes at nærme sig dertil. De i det Følgende omtalte For- hold ere i det Hele endnu saa lidt kjendte, at en rigtig Opfattelse og Gruppering næppe er mulig.