Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
382
Kap. 41. Optagelse af organisk Næring
og Forholdet mellem dem maa da være dette, at Algen er en i Svampen
indesluttet Slave (tilærj/s,-), der skaffer Kulstofnæring tilveje ved sin
Assimilation, medens Svampen hidfører al anden Næring; Algen maa
formentlig ogsaa bearbejde denne hele uorganiske Næringsmasse.
Algerne trænge ikke til Samlivet med Svampen; de leve i talrig
Mængde rundt om paa Træstammer, Klipper og Jord m. m., og
trives fortræffeligt der, bedre der end i Svampen, for saavidt som
de, indesluttede i denne, ikke f. Ex. kunne danne Sværmesporer,
om dette hører med til deres Natur. At Algecellerne voxe yppigt
inde i Svampen, ofte yppigere end normalt, behøver ikke at være
andet end Hypertrofi, en Sygelighed, fremkaldt ved den fra Svam-
pen udgaaende Pirring. Svampen derimod kan ikke existere uden
Algen; dens Sporer kunne spire, og Spiretraaden kan udvikle sig
til et vist Punkt, men derpaa standser Væxten, hvis den ikke kan
bemægtige sig Algeceller, omspinde dem med sine Hyfer og ind-
optage dem i sig som Gonidier [se Fig.]. I nyere Tid er paavist,
at ogsaa Mosforkim (Bonnier, 1889), ja selv en rent organisk Næ-
ringsblaiiding (Alfr. Møller, 1887) kan bringe Svampen samme
Nytte og sætte den i Stand til at danne Sporehuse. Der existerer
for saa vidt et mutualistisk Forhold (Qjensidighedsforhold) mellem
Svamp og Alge, som hin ogsaa skaffer Næring til denne, men da
de Fordele, der angives at være for Algen deri, at den lever inde-
sluttet i et Legeme, hvor den er niere sikkret mod Udtørring,
synes at være ganske uvæsentlige, fordi den ikke har sin Frihed,
er Forholdet dog nærmest at slutte op til Parasitismen, men det
fortjener et eget Navn (Helotisme) paa Grund af Samlivets mange
ejendommelige Afvigelser fra den typiske Parasitisme. — En ret
almindelig anvendt Benævnelse er „Konsortium", hvormed især den mor-
fologiske Enhed skulde fremhæves; men da en Ligestilling af de to
Symbionter tillige antydes dermed, synes dette Navn mindre heldigt.
Nærmere om Likenerne se Syst. Bot. S. 158.
317. Mutualistisk og anden Symbiose. I Helotismen er der
for saa vidt et Gjensidighedsforhold, som ikke blot Likensvampen
har Nytte af Algen, men ogsaa omvendt denne af hin; men de to
Arter ere langtfra lige nødvendige for hinanden. Om dette Til-
fælde overhovedet findes, er vel tvivlsomt; men i alt Fald gives
der en Række Exempler paa Samliv mellem to Arter, af hvilke
den ene ligeledes har Bladgrønt, medens den anden intet har, og
som synes at nærme sig dertil. De i det Følgende omtalte For-
hold ere i det Hele endnu saa lidt kjendte, at en rigtig Opfattelse
og Gruppering næppe er mulig.