Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap 41. Optagelse af organisk Næring. 383 Mykorrhiza (d. e. »Svamperod.«; afen Svamp; Rod) har Frank kaldt de Rødder af næsten alene fleraarige og mest træagtige Planter, der ere i en ejendommelig symbiotisk Forbin- delse med (sterile) Svampehyfer. Mykorrhizerne ere to Slags: ektotrofiske og endotrofiske Underhold, Føde; éXTo\-, udenfor; tvSov. indeni). Ektotrofiske findes hos Bøg, Eg og andre Rakletræer, Lind, Fyr, Gran og andre Naaletræer; blandt bladgrøntfrie Planter hos Mono- tropa. De yderste Rodspidser, gjennem hvilke Næringen særligt op- suges, ere hos disse Planter omspundne med en tætsluttende Kappe af Hyfer, der ogsaa trænge lidt ind i Skillevæggene mellem de yderste Celler; Rodhaar dan- nes ikke paa disse Rødder, men Hyfer ud- gaa fra Svampeskeden og voxe ud i Jorden, ofte meget langt, tilsy- neladende fungerende som Rodhaar [350]. DenNæring, de højere, med Mykorrhiza ud- styredePlanter optage fra Jorden, maaaaben- bart med Nødvendig- hed passere gjennem Svampeskeden. Rød- derne have andre For- mer end sædvanlig, ere mere forgrenede, Fig. 350. Bøgerødder med Mykorrhiza-Dannelser; fra Skovmor. Rodgrenene udbrede sig mellem de delvis formuldede Bladstumper og ere tydeligt opsvulmede i Spidsen. Tilvenstre (forstørret) en til Mykorrhiza om- dannet Rod. (P. E. Muller.) ofte koralformet, og niere opsvulmede end ellers. Alle de Planter, der have ektotrofiske Mykorrhizer, voxe i Hu musbu nd (Morbund, paa Heder og i Skove, paa Tørvejord og lign.), hvor der er ophobet mange ufuldstændigt sønderdelte Plante- rester, og Mykorrhizadaimelsen synes at være kraftigst der, hvor Bunden er rig paa dem. Man har derfor ment, at Hyferne nær- mest skulde optage kvælstof holdig Næring fra Jordbunden og til- føre Planten den, og til G-jengjæld modtage assimileret og navnlig kulstofholdig Næring fra Roden. At Mykorrhizadaimelsen er gavnlig for den grønne Plante, synes at fremgaa deraf, at i Jord, der ved Opvarmning er bleven