Den Almindelige Botanik

Kap. 41. Optagelse af organisk Næring. 385 hold i højere autofyte Planters Væv; men parallel med Helotismen er denne Symbiose ikke. I mange Tilfælde søge de blot Husly og ere alt- saa ligestillede med Epifyterne; saaledes maaske Anabæna i Blade af Azolla; de paa Vandet hvilende øvre Bladlapper af denne Vandbregne have paa deres Underside altid en, ved en Aabning med Vandet i For- bindelse værende, Hule, i hvilken der altid findes Kjæder af den nævnte blaa- grønne Alge. Dette Forhold kunde betegnes som et Konsortium, hvis begge Væsener vare lige delagtige i Ernæringsarbejdet. I andre Tilfælde blive Algerne i den Grad lukkede ude fra direkte Forbindelse med Om- verdenen, at de kun ere i Stand til at optage Næring ved Hjælp af den Plante, som de bebo, altsaa maaske maa antages at leve parasitisk. Saaledes gaaer det med de Alger, der bebo Gtø/mera-Stammerne. Ved Længdesnit gjennem disse Planters lykke Stængler sees nogle blaagrønne Pletter i Omkredsen, noget inde i Barken; de skyldes Nostoc puncti- forme, der trænger ind gjennem Slimkanaler mellem Axelbladene. Lige- som denne Alge, kan ogsaa den Nostoc lichenoides, hvis Kolonier leve inde, i Anthoceros lævis og Blasia pusilla, leve udenfor Værtplanten, og det er gjennem forud dannede Aabninger (Spalteaabninger o. a.), at de begge trænge ind i denne. Nostoc er vel altsaa her en fakultativ Parasit. Den trænger ogsaa ind i »S^Aa^nwm-Bladenes Vandceller [Fig. S. 346], men faaer her maaske ingen Næring fra Værten. — 1 Gycade- rødder, der trætle frem over Jorden og ere mere eller mindre gaffel- formet grenede, findes ogsaa JVostoc-Kolonier indesluttede dybt i Barken, i Intercellulær-Rummene af et ejendommeligt udviklet, palissadelignende Cellelag, som synes at fremkomme netop ved Algens Pirring. De maa sikkert ernæres af Værtpknten, i alt Fald for en Del; selv i Rødder, som i mange Aar have været dækkede af Jord, og hvor de altsaa ikke kunne assimilere, trives de vel. Kap. 42. Mikroorganismernes Stofskifte. Gjæring, Forraadnelse m. m. 31S. Sædvanlig forstaaer man ved Mikroorganismer de for- holdsvis enkelt byggede Smaavæsener, der hore til Dyre- og Plante- rigets laveste Klasser, og blandt disse er det nærmest de laveste Svampe og Bakterierne, hvis Stofskifte behandles i nærværende Kapitel. Deres Former og Inddeling afhandles i den systematiske Botanik. Dersom Stoffer, der kunne tjene slige Organismer til Næring, frigjøres for muligvis tilstedeværende Mikroorganismer (sterili- seres), eller oprindelig ere fri for dem (ursterile), og opbevares saaledes, at der udefra ikke kan tilføres andre Mikroorganismer, Almindelig Botanik. 3. Udg. 25