Den Almindelige Botanik

386 Kap. 42. Mikroorganismernes Stofskifte. Gjæring, Forraadnelse m. m. saa vedblive slige Stoffer at holde sig sterile, d. v. s. fri for Mikroorganismer. Og medens Stoffer, ifald Organismerne kunne komme til dem, ville gjære, raadne, fordærve, eller hvad man vil kalde den paagjældende Proces, saa ville de derimod under de førstnævnte Betingelser kunne holde sig i ubegrænset Tid. — Dette maa dog ikke opfattes saaledes, at Stofferne i saa Tilfælde ere uforan- derlige. Visse organiske Stoffer kunne have ret betydelige kemiske Virkninger paa hverandre; har Luften Adgang, kan der ske Iltningsprocesser o. s. v., Forhold, der have en ikke uvæsentlig Betydning i forskjeUige Industri- grene, f. Ex. ved Lagring af Vine, Parfumer o. s. v. Men slige Processer fbregaa sædvanligt ganske anderledes langsomt end Omdannelser veel Mikro- organismer. Sterilisation foretages ad tre Veje, nemlig 1) ved Anvendelse af Gifte, der naturligvis ikke kunne anvendes til Stoffe?, der skulle benyttes som Næring, 2) ved Filtrering (Vædsker gjennem særlig tætte Filtre, f. Ex. uglasseret Porcellain; Luft filtreres simplest gjennem Bomuld) og 3) ved Opherining, der er den almindeligste Fremgangs- maade. — Hovedprincippet for Stoffernes Opbevaring i steril Tilstand er enten fuldstændig Udelukkelse af Luften og dermed ogsaa dens Mikro- organismer fra det i Forvejen steriliserede eller ursterile Stof (herme- tisk Opbevaring, f. Ex. i tilsmæltede Glasbeholdere, tilloddede Metalkar o. s. v.), eller Afspærring af alle Luftens faste Dele ved Hjælp af Bom- uld, Asbest o. 1. Om Opbevaring ved Afkøling se S. 389. Lige saa vigtig som Sterilisation er Adskillelsen af de forskjellig- artede Mikroorganismer, der forekomme sammen, og af en slig Adskil- lelse er Rendyrkning af Mikroorganismer betinget. Princippet for disse Arbejder er stedse en Spredning af Organismerne: Det paagjældende Stof (hvis uopløseligt, da opslemmet i Vædske) fortyndes saa stærkt med en steril Vædske, at der i et vist Kvantum (f. Ex. 1 Kubikcm.) kun findes i Gjennemsnit en eneste Organisme. Tages da et endnu mindre Kvantum (f. Ex. a/io Kubikcm.), saa har man aabenbart en stor Sand- synlighed for, i det saaledes Udtagne at faae enten ingen eller kun en eneste Mikroorganisme. Paalidelige Renkulturer opnaaes dog lettere, naar den til Fortyndingen anvendte sterile Vædske er gelatinerende (saaledes som f. Ex. Opløsning af Gelatine, Agar o. A.). Thi naar Vædsken stivner, ville de spredte Mikroorganismer fastholdes hver paa sin Plads. Har man forinden udhældt Vædsken i et tyndt Lag i en flad, dækket Glas- skaal, saa ville Mikroorganismerne, idet de formere sig, oftest udvikle hver sin vel adskilte Koloni. Er der Tvivl, om en slig Koloni er dannet af kun een Art, kan den underkastes en ny Spredning, der da sædvanlig vil føre til Maalet. Absolut Garanti for en Renkultur haves naturligvis kun, naar man faktisk har haft blot en eneste Celle til Udgangspunkt for den enkelte Koloni. For større Mikroorganismer, f. Ex. Gjærsvampe, der lettere kunne iagttages, har man indrettet Spredningen saaledes, at en sikker mikroskopisk Kontrollering kan foretages. Nærmere om Methoderne i C. J. Salomonsen: „Bakteriologisk Teknik*1. 319. Mikroorganismernes Næringsstoffer. Med Hensyn til