Den Almindelige Botanik

Kap 43. Transpirationen og dens Regulering. 407 idet Belysningens Indflydelse paa Transpirationen (S. 403) mod- virkes. Om Bevægelserne se iøvrigt 7de Afsnit. 344. Tilpasning i ydre Bygning. Et af de Midler, ved hvilke de i tørre Egne voxende Planter ere indrettede til at af- værge stærk Fordampning, er Bladenes Stilling og Skuddets Form. Den Profilstilling, som mange Blade indtage, naar For- holdene kræve det, findes hos andre uforanderligt fæstnet, idet Bladpladerne eller dermed analoge, assimilerende og transpirerende Flader staa lodret, saa at Lyset fra den højt paa Himlen staaende Sol træffer dem under spidse Vinkler (mange Planter i tropiske Lande, australske Eukalypter, f. Ex. de ældre Exemplarer E. glo- bulus, australske Akacier med Fyllodier [Fig. S. 65 og 111] og de S. 328 nævnte Kompasplanter). Det samme opnaa andre Planter ved at stille deres Blade stejlt eller næsten lodret op, ved Fold- ninger og Rynkninger af de sædvanlig indskaarne (fligede, siiit- delte) Blade, og hos visse Arter findes »nedløbende Blade« og stærkt vingede Stængler, hvorved der opnaaes Dannelsen af lodret stillede Grønvævs-Flader, som Lyset kun i ringere Grad træffer og som derved blive mindre udsatte for Udtørring. Bladformer hos Tørhedsplanter. Store og tynde Blad- flader passe slet til et tørt og solrigt Klima; Planter, der voxe under saadanne Forhold, have derfor de transpirerende Bladflader indskrænkede betydeligt, og deres Blade ere oftest enten naale- formede (f. Ex. hos Naaletræer, Ulex), eller kort linieformede (Lyngplanter, Empetrum, Lycopodiaceer o. s. v.) eller skælfor- mede (Tkuja og andre Cupressacece, Frankenia, Tamarix o. s.v.), eller børsteformede (Græsserne Weingärtneria canescens, Nar- dus strida, Festuca ovina o. A.) eller sivformede (d. e. lange, trinde, lodrette, som hos flere Arter Juncus og Cyperaceer). Og- saa mange Saftplanter have liniedannede eller trinde Blade (f. Ex. Sedum acre, S. album o. s. v.), hvis Overflade derved er mindre, end om samme Masse var formet til et fladt Legeme. Bladløse kaldes en Række Arter, hvis Løvblade ere meget stærkt reducerede i Størrelse og oftest hurtigt forsvinde, og hvis Stængler derfor have overtaget Assimilationsarbejdet, idet f. Ex. Palissadevæv uddannes i deres Omkreds, hvortil kommer, at de ofte blive dybt furede og at Spalteaabiiingerne kun findes i disse Furer (Sarotkamnus scoparius, mange Arter af Genista, Epkedra, Casuarina o. A.; se S. 251). Disse omtrent lodrette, risdannede Skuds Fordampning er aabenbart kun forholdsvis ringe.