Den Almindelige Botanik

408 Kap. 43. Transpirationen og dens Regulering. De S. 105 omtalte Kladodier findes kun hos Arter, der maa værge sig mod stærk Fordampning, og alle Stængelsaftplanter (Kakteer, Stapelier, kaktuslignende Euforbier; se S. 104) have lige- ledes bladløse, med en relativ ringe Overflade udstyrede Skud, i Harmoni med de tørre Væxtpladser, som de bebo. 345. Transpirationen hæmmes ved Dækhaar og andre dæk- kende Dele hos en lang Række Planter, der især voxe i Ørkener, Stepper, paa Heder og Klitter. Om Dækhaarene se S. 243—44. Paa lignende Maade som disse værne Knopskæl (der passende kunde kaldes »Dækblade«) de unge Skuddele mod Fordampning’ (se S. 78); de ere ofte haarklædte eller korkklædte. Axel blade tjene i de fleste Tilfælde til Beskyttelse for de i Udvikling værende Knopper (Ært, Jordbær, Humle, Ficus elastica, Amicia o. A.), gamle Blade og Bladrester i andre, især hos Højbjærg- og Polar- planter samt Planter, der leve paa hede Klipper. 346. Anatomiske Bygningsforhold, der nedstemme For- dampningen, ere knyttede navnlig til Hud vævet (se S. 238) og Intercellulærrummene. Hudvævets Beskaffenhed. Side 241 ff. er omtalt, at den sædvanlige, i Berøring med Luften værende Overhuds Ydervægge have Kutikula eller tillige kutiniserede Fortykningslag, der virke fordampningshæmmende, og hvis Tykkelse retter sig efter Plantens Trang til Beskyttelse. Det er ligeledes nævnt, at Virkningen af dette kan blive forstærket ved Voxudskilning, Harpix- og Gummi- dannelse; Forsøg have, f. Ex., paavist, at Rapsblade, hvis Voxlag- var afvisket, transpirerede næsten Vs mere Vand end andre, hvis Vox ikke var fjærnet. Endvidere er nævnt, at rød Cellesaft (An- thokyan) i Overhudscellerne værner mod for stærk Virkning af Lysets mest brydbare Straaler (S. 166); at Overhuden danner et Vandvæv, der kan gjøres mægtigere paa forskjellig Maade (S. 239 ff.) og er mægtigst netop hos Tørhedsplanter og Planter, der ere ud- satte for stærkt Sollys; at Indervæggene i Overhudscellerne un- dertiden forslime og danne en tyk, linseformet Masse, der ind- skrænker Cellerummets Størrelse (se S. 241), hvilket netop ogsaa. kun findes hos Planter, der voxe paa lignende Steder (Empetrum [Fig. S. 241], Ericineer o. A.). Endvidere kan mindes om Korkens Betydning (S. 252 tf.); denne er netop den vigtigste Dæmper for Transpiration fra de gamle, især de i Tykkelse voxende Plantedele, og dannes endvidere som Dække over Saar.