Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap 43. Transpirationen og dens Regulering. 409 At Grøn vævets Bygning, navnlig Palissadecellernes Højde og Antallet af deres Lag staaer i Korrelation til Lysstyrken og Fordampningen, er omtalt S. 329 ff. Men nærmere Forstaaelse af dette Forhold har man endnu ikke opnaaet. Luftvejene i Planterne. Da Intercellulærrummene nød- vendigvis forøge den Overflade, fra hvilken Fordampning kan fore- gaa, er det let at forstaa, at Planter, der voxe paa fugtige Steder (Vand- og Sumpplanter) eller i en fugtig Luft (f. Ex. Bregnerne i Skovtræernes Skygge) faa store Intercellulærer, men Ørken-, Steppe-, Klippe- og lignende Planter reducere Vidden og Udstrækningen af Luftvejene (se S. 218). I visse Tilfælde formes de endog paa en saadan Maade, at Luften vanskelig slipper ud af dem. Paa tilsvarende Maade er Antallet af Spalteaabn in gerne, deres Fordeling, deres Beliggenhed paa den frie Overflade eller i Gruber, Furer og lignende Fordybninger i nøje Harmoni med Luf- tens Tørhed (se S 251). Sluttelig kan nævnes, at ogsaa ætlieriske Olier, der navnlig findes hos Planter som voxe paa tørre Lokaliteter (se S. 246), muligvis ogsaa spille en Rolle som Værn mod stærk Fordampning. 347. Periodisk Syredannelse hos Tørkeplanter. Ved de nys skildrede, Fordampningen hæmmende Bygniiigsforhold bliver naturligvis Kulsyrens Adgang til Vævene besværliggjort i særlig høj Grad. Det kan betragtes som en Tilpasning til dette Forhold, at mangfoldige Terhedsplanter, og da navnlig Saftplanterne, ikke, eller dog kun i forholdsvis ringe Grad, udskille Kulsyre ved Aandedrættet. Der dannes om Natten, naar Nedbrydningsproces- serne foregaa alene, iltrige Stoffer, især Æblesyre, som i Dagens Løb ved Lysets Hjælp atter oparbejdes (afiltes) til Kulhydrater. Ved denne ejendommelige Modifikation af Aandedrætsprocessen opnaaes det bl. a., at der ikke om Natten tabes Kulsyre — eller dog kun lidet — men Iltningsproduktet, Æblesyren, for- bliver i Planten, hvad der her øjensynlig er en økonomisk meget vigtig Omstændighed, thi der kræves nu kun en svag Kul- syre-Assimilation udefra for at give Overskud. — Det er muligt, at Lyset først fremkalder en Iltning af Syren til Kulsyre (og Vand) og at denne Kulsyre da strax assimileres paa sædvanlig Vis; sandsynligere er dog en mere direkte Oparbejdelse af Æblesyren. Denne Proces foregaaer kun i Bladgrønt førende Celler. Som Exempel paa Syredan- nelsens Omfang anføres et Forsøg med Sempervivum Funchii (efter Kraus). I 100 Kubikcentimeter udpresset Luft indeholdtes om Aftenen 46 Milli-