Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap 43. Transpirationen og dens Regulering.
409
At Grøn vævets Bygning, navnlig Palissadecellernes Højde
og Antallet af deres Lag staaer i Korrelation til Lysstyrken og
Fordampningen, er omtalt S. 329 ff. Men nærmere Forstaaelse af
dette Forhold har man endnu ikke opnaaet.
Luftvejene i Planterne. Da Intercellulærrummene nød-
vendigvis forøge den Overflade, fra hvilken Fordampning kan fore-
gaa, er det let at forstaa, at Planter, der voxe paa fugtige Steder
(Vand- og Sumpplanter) eller i en fugtig Luft (f. Ex. Bregnerne i
Skovtræernes Skygge) faa store Intercellulærer, men Ørken-, Steppe-,
Klippe- og lignende Planter reducere Vidden og Udstrækningen af
Luftvejene (se S. 218). I visse Tilfælde formes de endog paa en
saadan Maade, at Luften vanskelig slipper ud af dem.
Paa tilsvarende Maade er Antallet af Spalteaabn in gerne,
deres Fordeling, deres Beliggenhed paa den frie Overflade eller i
Gruber, Furer og lignende Fordybninger i nøje Harmoni med Luf-
tens Tørhed (se S 251).
Sluttelig kan nævnes, at ogsaa ætlieriske Olier, der navnlig
findes hos Planter som voxe paa tørre Lokaliteter (se S. 246),
muligvis ogsaa spille en Rolle som Værn mod stærk Fordampning.
347. Periodisk Syredannelse hos Tørkeplanter. Ved de
nys skildrede, Fordampningen hæmmende Bygniiigsforhold bliver
naturligvis Kulsyrens Adgang til Vævene besværliggjort i særlig
høj Grad. Det kan betragtes som en Tilpasning til dette Forhold, at
mangfoldige Terhedsplanter, og da navnlig Saftplanterne,
ikke, eller dog kun i forholdsvis ringe Grad, udskille Kulsyre ved
Aandedrættet. Der dannes om Natten, naar Nedbrydningsproces-
serne foregaa alene, iltrige Stoffer, især Æblesyre, som i Dagens
Løb ved Lysets Hjælp atter oparbejdes (afiltes) til Kulhydrater.
Ved denne ejendommelige Modifikation af Aandedrætsprocessen
opnaaes det bl. a., at der ikke om Natten tabes Kulsyre — eller
dog kun lidet — men Iltningsproduktet, Æblesyren, for-
bliver i Planten, hvad der her øjensynlig er en økonomisk
meget vigtig Omstændighed, thi der kræves nu kun en svag Kul-
syre-Assimilation udefra for at give Overskud. — Det er muligt,
at Lyset først fremkalder en Iltning af Syren til Kulsyre (og Vand) og
at denne Kulsyre da strax assimileres paa sædvanlig Vis; sandsynligere
er dog en mere direkte Oparbejdelse af Æblesyren. Denne Proces
foregaaer kun i Bladgrønt førende Celler. Som Exempel paa Syredan-
nelsens Omfang anføres et Forsøg med Sempervivum Funchii (efter Kraus).
I 100 Kubikcentimeter udpresset Luft indeholdtes om Aftenen 46 Milli-