Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
412 Kap. 44. Stofvandring; Blødning og Saftstigning. hvidestofterne rørene. Man Fig. 358. Et Stykke af en Pi- legren. Ved e er en Barkring fjærnet; ved b frembryde kraf- tige Rødder; i renens øver- sle (ikke teg- nede) Del skyde Knopperne ud. (Mangin.) en langt større kun der (Fischer); de aflejres som Stivelse o. A. i Vedparenkym og Marvstraaler (sml. S. 357). Men ved Løvspringstid dannes der i Veddelen betydelige Mænger Sukker, der nu bevæger sig opad til de unge, frembrydende Skud; og denne Vandring synes for en stor Del at foregaa i selve Karrene, i alt Fald i Veddet. 350. Æggehvidestoffernes Vandring indledes utvivlsomt ofte derved, at de omdannes til Amidstoffer; men ogsaa selve Ægge- maa antages at kunne transporteres, nemlig i Si- slutter sig hertil af disses Bygning og Indhold (S. 277) samt af Sivævenes hele Ordning og støtter sig endvidere til Forsøg med Bortfjærnelse af en Barkring fra træagtige Grene. U dføres denne Ope- ration [358] om Foraaret paa en i fugtig Luft an- bragt afskaaren Pilegren, saaledes at Grenen ind- deles i en større øvre og en lille nedre Del, saa seer man, at der kun fra den øvre Del bryder kraftige Rødder frem, og at kun den øvre Dels højest siddende Knopper skyde frem. Dette har man sat i Forbindelse med Sivævets Afbrydelse, og slige Forsøg lykkes da ogsaa kun, hvor der ikke findes Sivæv andre Steder end i Barken, medens Arter med bikollaterale Karstrænge ikke kunne an- vendes. Det maa dog her erindres, at samtidig med Sivævet afbrydes hele Barkens Sammenhæng og Kulhydraternes nedad rettede Vandring umulig- gjøres altsaa ogsaa. Af disse Barkring-Forsøg kan altsaa strængt taget intet sikkert sluttes angaaende Æggehvidestoffernes Vandring. Bortfjærnelsen af en Barkring anvendes undertiden i Frugttrædyrkningens Praxis. Aftages, helst om For- aaret, en Barkring ved Grunden af en Frugtgren, saa vil Del end ellers af de i dennes Blade tilberedte Plante- stoffer tilbageholdes i Grenen, og da Tilførsel af Vand og Salte fra Ro- den ikke er hæmmet, saa ville Grenens Frugtanlæg begunstiges meget i deres Udvikling. Paa tilsvarende Maade kunne svagere Grene styrkes ved at borttage en smal Barkring. 351. Hvorledes Stofvandringerne ske er et vanskeligt Spørgs- maal. Osmosen og dens store Betydning for Planten er allerede nærmere omtalt S. 185 —191; det blev, allerede der sagt, at ved Os- mose alene kunne Stofvandringerne ikke forklares, dertil foregaa rene Diffusionsprocesser for langsomt. Protoplasmabevægelserne træde imid- lertid til som et vistnok højst nødvendigt Omrøringsmiddel (S. 139). Det